Beskrivelse
Indflytningsklar 4-værelses lejlighed, med stor solrig altan!
Velkommen til Guldbersgade 5, 1, 1! Her får du muligheden for at bo på en af Indre Nørrebros bedste adresser i en flot gennemrenoveret lejlighed, med et sprudlende nærmiljø med mange spændende special- og antikvitetsforretninger, Sankt Hans Torvs hyggelige caféer og de Københavnske søer.
LEJLIGHEDEN: Lejligheden er veldisponeret med en god entré til sko og overtøj, fantastisk dejligt stort køkken-alrum med plads til spisebord og udgang til stor sydvendt altan mod gården, hvor du kan nyde roen i den lille oase. I forlængelse af køkken/alrummet, har du lejlighedens charmerende og store stue med gode indretningsmuligheder. Det rummelige soveværelse har god plads til både dobbeltseng og arbejdsplads, mens det ekstra værelse, oplagt kan benyttes som garderobe/walk-in-closet eller som på nuværende tidspunkt, et hyggeligt lille børneværelse. Lejligheden er udstyret med separat badeværelse og toilet. Badeværelset er nyrenoveret i god størrelse med pæne lyse klinker og stor bruseplads. Alt i alt en smuk lejlighed i flot stand, kendetegnet ved de lyse plankegulve, elegante stuklofter og de smukke rosetter, som tilsammen skaber den klassiske københavnerstemning. Lejligheden har gode anvendelsesmuligheder og henvender sig til både singlen, den lille familie og til dem, der ønsker en delelejlighed!
EJENDOMMEN: Ejendommen er fra år 1893, og har gennemårene gennemgået en række forbedringer som bl.a. indlagt fjernvarme, termovinduer, dørtelefon og renoveret trappeopgange og nye vandrør. Ejendommen byder på gode fællesfaciliteter med brugsret til loftrum, nydeligt fællesvaskeri, værksted, cykel- og barnevognsskur i gården, aflåst cykelrum ud til Guldbergsgade og ikke mindst det hyggelige og aflukket gårdmiljø med grønne arealer, god atmosfære og hyggekroge.
OMRÅDET: Du befinder dig i et særdeles hyggeligt kvarter med skønne omgivelser og kun få min. fra søernes indbydende naturomgivelser, Fælledparkens grønne områder og Assisten s Kirkegården. Nærmiljøet byder på mange hyggelige caféer og spisesteder, indbydende specialbutikker på Elmegade og Ravnsborggade, Empire Bio og ikke mindst Nørrebrogades pulserende handelsstrøg. Beliggenheden bliver ikke bedre!