Beskrivelse
Lys og herskabelig 4-værelses i ikonisk, fredet funkisejendom på Frederiksberg
Det er især de tre imponerende stuer en suite der gør denne rummelige fireværelses lejlighed til noget helt særligt. Med elevator direkte til 3. sal bydes du velkommen i den smukke, fredede ejendom fra 1932, kendt som det ikoniske “Grønne Funkishus” – et arkitektonisk vartegn i det attraktive Svømmehalskvarter.Allerede ved indgangen fornemmes lejlighedens elegante atmosfære. De tre stuer en suite fremstår indbydende og fleksible i deres indretning. De store vinduespartier lader lyset strømme ind, og den store karnap i den midterste stue skaber både karakter og en skøn opholdsplads. De franske døre mellem rummene giver et klassisk, herskabeligt udtryk og en fantastisk rumfornemmelse.Køkkenet fremstår funktionelt og velholdt, men med mulighed for at sætte sit eget moderne præg. Badeværelset har charmerende, oprindeligt badekar samt klinker på gulv og vægge. Derudover rummer lejligheden en entré med god plads samt et ekstra værelse, perfekt som kontor, børneværelse, gæsterum, eller et lille, men hyggeligt, soveværelse, hvis man ønsker en ekstra stue.Opbevaringsplads er der rigeligt af, og boligen har brugsret til både loft- og kælderrum.Guldborgvej er en stille ensrettet sidevej i hjertet af Frederiksberg – en sjælden kombination af ro og byliv lige om hjørnet. Få minutters gang bringer dig til Godthåbsvej med hyggelige caféer, specialbutikker og gode spisesteder. Frederiksberg Centret, metro, biograf og dagligvareindkøb ligger også tæt på, og Frederiksberg Have et af Københavns smukkeste åndehuller, ligger indenfor gåafstand.Med metro fra både Fasanvej og Aksel Møllers Have er resten af byen lige ved hånden. På kort tid kan du stå ved søerne, på brokvarterernes caféer eller tage en tur til vandet ved Amager Strand.Her får du klassisk arkitektur, masser af lys på en af Frederiksbergs mest eftertragtede adresser.Kontakt os i dag for en fremvisning – denne bolig skal opleves.


