Beskrivelse
Flot fritidshus. Tæt på skoven. 4 værelser og 2 badeværelser.
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/7 – klik på billede –
Præsentabelt og robust fritidshus, opført i sten med stråtag beliggende på en attraktiv og flot opvokset naturgrund på Guldvangen i Houstrup. Her er nogle dejlige ugenerte terrasser, hvor man sidder helt privat. Her er selvfølgelig også en lille krog, der er indrettet med et shelter.
Man bor næsten lige op til Blåbjerg Plantage med dens storslåede natur, og alle dens mange motions-vandrestier og mountainbikeruter. Der er ikke langt ned til Vesterhavet og Houstrups populære badestrand. Der store badeland Seawest ligger lige om hjørnet og det tager kun 10 minutter at køre ind til Nr. Nebels mange indkøbsmuligheder.
Huset udlejes gennem Sol & Strand. I 2022 har de været udlejet for ca. kr. 90.000 incl. forbrug. Sælger har også benyttet huset en del privat.
Klinkebelagt entre med garderobeplads. Gæstebadeværelse med bruseniche. 3 rummelige soveværelser. 2 værelser med dobbeltsenge og et værelse der i dag benyttes som et privat opbevaringsrum, men her er også plads til en dobbeltseng.
Velindrettet køkkenafdeling med god bord- og skabsplads. Køkkenet er i åben forbindelse med spiseafdeling/ alrum. Badeværelse med vask i skabsarrangement, bruseniche, spa og adgang til sauna.
Hyggelig opholdsstue med stort vinduesparti, som giver et dejligt lyst rum, samt brændeovn (fra 2022) og varmepumpe. Fra stuen er der udgang til terrassen og opgang til 1. sal.
1. sal er indrettet med et stort repos – der fungerer som ungdomsafdeling – samt et soveværelse med dobbeltseng.
En rigtig dejlig feriebolig, med en skøn beliggenhed….