Beskrivelse
Spændende ejendom i landlige omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/11 – klik på billede –
Hos EDC Gilbjerg & madsen kan vi nu præsentere denne 2-plans villa i flot klassisk byggestil. Villaen er beliggende helt ugenert på en 1.200 m2. stor grund, med udsigt over åbne
marker og med kun ca. 5 km. ind til Bramming byskilt samt kun ca. 3 km. til motorvejstilkørslen.
I boligdelen er her solidt betontagsten samt vedligeholdelsesfrie plastikvinduer over det meste, mens her er et kun 10 år gl. Aubo køkken. med spiseplads samt en god og
rummelig stue med godt lysindfald og udsigt over åbne marker. Sælger har fornyligt fået installeret luft/vand anlæg som minimere varmeudgiften.
Boligen indeholder i stueplan:
Lys entré med trappe til 1. sal. Stor stue med skønt lysindfald og skøn udsigt. Flot og lyst Aubo køkken med god plads til spisebord og direkte udgang til en god flisebelagt
terrasse. Baggang med god plads til overtøj. Bryggers med god bordplads, vask samt installation til vaskemaskine og tørretumbler. Rummeligt badeværelse med gulvvarme,
lyst sanitet samt bruseniche.
1. salen byder på et stort repos/værelse med flotte trægulve og indbyggede skabe. Derudover er her idag ét ekstra værelse, som dog sagtens kan ændres til to værelser,
som der også har været før i tiden.
Endvidere er her en 48 m2. stor garage, der med knofedt kunne blive et skønt areal for dig der roder med biler eller bare ønsker et lille værksted eller hobbyrum.
Grunden taler for sig selv, her er luft omkring dig, flere terrassearealer samt drivhus og selvfølgelig plads til leg, hygge og udfoldelse,
Så søger du et hus til billige penge belliggende for sig selv, men alligvel tæt på alting, så er Gummesmarkvej 10 ejendommen du skal booke en fremvisning på.
Kontakt EDC Gilbjerg & Madsen på tlf. 75181000, så er vi klar til en fremvisning….