Beskrivelse
Ja, med elevator hele vejen til himlen…
Midt på Østerbro, som nabo til Sankt Jakobs Plads med Brasserie Le Saint Jacques og alle de lækre caféer og restauranter, puha, lige her ligger Gustav Adolfs Gade. Det er kvarteret mellem Østerbrogade og Strandboulevarden, hvor Christaniacykler drysser rundt med mor og far og indkøbsposer og børn på ladet. Det bliver nok ikke mere Østerbrosk. Gaderne her i kvarteret er opkaldt efter konger, helgener og personligheder, men Østerbro i 1800-tallet var på landet med marker og bondegårde med grise og får. Men tiderne har det jo med at skifte, og i dag er Østerbro nok en af de mest attraktive bydele i København med smukke ejendomme, store lejligheder, lækre butikker, hyggelige caféer, restauranter, Metro og Søerne. Ja, Søerne, suk, hvad skulle Østerbro dog gøre uden dem.~ Ejendommen Gustav Adolfs Gade 3 er på 184 m2 og bygget i 1927. En penthouse, en duplex, et 2-etagers paradis med elevator i et af de bedste kvarterer på indre Østerbro. Jamen altså, hvad skal man ellers sige andet, end at den er uforskammet lækker renoveret med materialer fra øverste hylde. Dinesen plankegulve, også på trappetrinene til salen ovenpå, god planløsning med børn i den ene ende, forældre i den anden, så er alle glade. Øverst oppe er dér, hvor lyset er, og allerøverst oppe er tagterrassen skubbet ind i lejligheden, så her er der altid læ. Udsigt til frugt-og-grønt-marked lørdag og loppemarked søndag på Sankt Jakobs Plads. Meget fransk. Og så ligger Søerne lige om hjørnet. Det samme gør institutioner, skoler og gymnasie. Resten af København er lige om hjørnet. Det gælder de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker, og det gælder kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have. Gustav Adolfs Gade ligger lige ved søerne og Fælledparken. Gode løbeture, det er her. Turen rundt om alle 3 søer er på 6,3 kilometer, så er dagens motion hjemme. Metro er 3 minutter væk, så der er ikke langt til alle steder i Indre By, eller det hippe og woke Vesterbro med gallerierne og Nørrebro….