Beskrivelse
Rummelig villa til den pladskrævende familie
Her kan børnefamilien få udlevet deres drøm om et rummeligt og trygt hjem i Svogerslev, kun ganske få minutters kørsel fra Roskilde centrum.
Villaen har det seneste års tid gennemgået en enorm transformation indvendig.
Der er åbnet op i en helt ny planløsning, så der via den lyse og luftige hall er direkte adgang til familiens enorme hjerterum, med mere end 50 m2 køkken-stue-alrum. Her kan der kokkereres og drikkes vin, alt imens børnene hygger eller laver lektier.
Der er lagt nye gulve overalt i stueetagen og etableret endnu et værelse, samt walk-in-closet i forlængelse af master bedroom som tillige har indbyggede skabe.
På 1. salen får I to rummelige værelser og et stort loftsrum der i dag anvendes til opbevaring. Rummet kunne på sigt sagtens tænkes ind i planløsningen som endnu et værelse eller et meget stort walk-in-closet hvis forældre master bedroom ønskes rykket til 1. salen.
I får et bryggers der ud over varmeinstallation og vaskefaciliteter, også rummer plads til opbevaring og de våde flyverdragter i vintermånederne.
Den store syd- vestvendte terrasse med pool, kan tilgås fra både alrummet og master bedroom. Udearealerne giver masser af mulighed for legeområder til børnene, køkkenhave og hyggekroge til de voksne. Villaen har dobbelt garage.
I bor her i den østlige del af Svogerslev. Boligen ligger på en blind vej i et roligt kvarter. I har børnehave og vuggestue meget tæt på og lukkede stisystemer fører jer sikkert til skole, fodboldbaner samt dagligvareindkøb. Den skønne natur omkring Lynghøjsøerne kan også nås til fods på ganske få minutter.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Gyldenkærnevej 19….