Beskrivelse
Skønt sommerhus med godt anneks nær vandet på Reersø
Naturoplevelserne står nærmest i kø, når I sætter kursen mod Reersø, hvor et topcharmerende fritidshus bliver kulisse for jeres ferier og weekendophold. Huset fremstår i rigtig god stand, og det ligger dejligt for enden af Gyvelvej nær en attraktiv strand, så I kan bygge sandslotte, solbade og hoppe i de blå bølger. Det er også oplagt at nyde egen have med sol hele dagen og terrassen mod vest, hvor måltiderne indtages. Endelig giver det hyggelige anneks ekstra plads.Reersø tiltaler naturelskerne, som snart kan udforske omgivelserne med kameraet over skulderen, ligesom det er oplagt at pakke picnickurven og nyde de grønne rammer. I kommer også nemt til stranden, som bliver skøn på de varme dage, og vil I forkæle ganen ekstra, er der både en café nær jer og Reersø Kro. Også indkøbsmulighed ligger ganske tæt på i bil.Fritidshuset og det tilhørende anneks charmerer fra første øjekast, hvor de mørke facader og sprosseruderne har det helt rigtige udtryk. Omkring ejendommen folder haven sig ud og tilbyder plads til boldspil, leg og vandkampe, mens terrasserne er perfekte oaser, når I vil slappe af på en solseng eller invitere vennerne til frokost i de solrige rammer. Selve fritidshuset fremstår meget velholdt, hvorfor I snart kan tage på ferie her. Charmen udefra fortsætter også indendørs, så stemningen er virkelig dejlig, og man føler sig straks hjemme. Centralt i huset findes opholdsrummet med loft til kip og et fint køkken, som dufter af hjemmebag søndag morgen, ligesom det er her, grillkødet marineres, når I tænder op i Weberen. Fra stuen er der desuden dør direkte til terrassen. På den fine grund finder I desuden en shelter til dem af jer, der ønsker at blive vækket af fuglefløjt.Endelig er der to værelser, foruden annekset, så I får godt med overnatingspladser, og til de hurtige skyl efter strandturen er der et super fint badeværelse med brus samt plads til vaskemaskinen….