Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed tæt på Næstved centrum
Her er den perfekte studiebolig, et skønt hjem til senioren eller bare en lejlighed til dig, der søger en nem bolig. Her får du nemlig et værelse, et badeværelse og en stue i forbindelse med køkkenet, ligesom du kan glæde dig til den lukkede altan med trappe ned til haven. Placeringen i Næstved bringer dig tæt på både by og natur.Start du bare med at træde ind i stuen, der har en fornuftig størrelse, som gør det let at få indrettet en sofakrog og et spisebord side om side. Lyset strømmer ind fra vest, og det er i samme retning, du har udgang til den lukkede altan. I sidstnævnte forlænges sommeren i begge ender, og på de varme dage slår du bare havedøren op og skyder vinduerne til side. I modsatte del af stuen er der forbindelse til køkkenet, som har et spændende udtryk med sorte elementer.Soveværelset gøres hurtigt hyggeligt, og takket være terrassedøren, er dette rum ligeledes lyst og luftigt. Til slut findes badeværelset, der er indrettet med et badekar, så du kan synke ned i det varme vand og koble af efter arbejde. Bemærk, at du endda har mulighed for hurtig overtagelse.Tag plads i haven med et tæppe, en kop varm kaffe og en bog på en af de lune efterårsdage. Du kan i det hele taget let nyde livet i det fri, for du har nemlig ikke langt til Susåen og stier, der fører lige ind i skoven. Samtidig kommer du hurtigt til centrum med biograf, spisesteder og butikker, hvilket må siges at være en skøn kombination. I gåafstand finder du busforbindelser og indkøb, mens du kan cykle til togstationen….