Beskrivelse
En velholdt og dejlig villa beliggende i skønne Strib
Drømmer du om et dejligt hjem, hvor dine børn kan lege i trygge omgivelser? Så finder du boligen her.Med kort afstand af skole, indkøb og ikke mindst en dejlig natur, finder du denne dejlige villa i et plan. Strib er på mange områder det perfekte sted for børnefamilien. Her er ro, trygt, plads til leg og omkranset af en skøn natur. I nærmiljøet omkring boligen finder du ligeledes aktivitetsområde med sportshal, svømmehal, skole, børnehave samt forskellige indkøbsmuligheder.Villaen indeholder: Entré med adgang til fordelergang. Entréen kan med fordel omdannes til et gæstetoilet. Fordelergangen giver dig adgang til værelseafdeling med stort værelse (tidligere soveværelse) samt yderligere et værelse. Dertil pænt badeværelse med brusehjørne, vask i arrangement samt toilet. Villaens vigtigste rum er det rummelige køkken-alrum. Her er der plads til at samle den store familie til fødselsdage, hjælpe børnene med lektier mens aftensmaden laves. Generelt et dejligt rum at samles i.Fra køkken-alrummet træder du ind i opholdsstuen som er placeret i husets tilbygning fra 2015. Her er loftet ført til kip og samtidig en fin hems hen over husets soveværelse, som ligeledes er placeret i tilbygningen. Fra stuen udgang til dejlig terrasse. Til villaen hører også en garage på 34 m². Den er ideel til parkering af bilen, men kan sagtens anvendes til andre formål. Det kunne være et fint hobbyværksted, drengerum, kreativitetsrum m.m.Haven er primært udlagt i græs og omkranset af hæk. Dertil gode solterrasser mod syd og vest.En velholdt og dejlig villa, der skal opleves….