H.C. Ørsteds Vej 46, 7400 Herning

 

Beskrivelse

LYS LEJLIGHED MED STOR ALTAN OG EFTERTRAGTET ADRESSE I HJERTET AF HERNING

I midten af Herning løber H.C. Ørsteds Vej, men trods den centrale adresse er man godt tilbagetrukket fra selve bylivet. Lejligheden præsenterer sig som en lys og klassisk toværelses med en tidløs indretning og veldisponerede kvadratmeter, og så er der ovenikøbet en stor og solrig altan stik mod syd med fronten mod gårdmiljøet. Det bliver ikke meget bedre. En fordelingsentré tager imod og giver adgang til alle boligens rum. En stor stue befinder sig på højre hånd og er rummelig nok til både sofaarrangement og spisebord, mens værelset på den anden side af gangen har god volumen til f.eks. dobbeltseng, sminkebord eller en lille arbejdsstation. Fra værelset er der desuden glasdør mod altanen og vinduer mod grønne trætoppe, hvilket giver en forrygende start på dagen – også når døren åbnes på vid gab og det hyggelige altanmiljø tages i brug med morgenkaffe, frokostplatter og fyraftensøl. Rumopdelingen gør også lejligheden særdeles delevenlig for to, der dermed kommer til at bo småt, men godt. Lejligheden rummer naturligvis også et køkken med modulerne arrangeret langs den ene langside, så den anden kan udsmykkes med plakater og hylder med kaffekopper, som man lyster. De gyldne låger gemmer på rigtig meget skabsplads, og der er selvfølgelig alt i hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine, så madlavningen går let som en leg. Sidst men ikke mindst byder hjemmet også på et pænt og moderne badeværelse med bruseniche, flotte fliser og vaskemøbel med plads til toiletsagerne. Murstensejendommen fra 1938 ligger med et stor, grønt gårdmiljø omkranset af plankeværk og grøn beplantning, så man kan sidde og nyde en stund i de fredelige omgivelser, og her er også overdækket cykelparkering. Men bedst af alt er adressen, som er lige ved buslinjer, grillbar og små erhvervsdrivende. Følger man Fynsgade, når man hurtigt Herning City med de mange spisesteder og caféer, detailhandel og dagligvarebutikker. Her er noget for enhver smag – både unge, som holder af at dyrke byen, og naturelskede, som drømmer om at tage på weekendudflugter i det grønne, kommer til at have en vaskeægte drømmeadresse. Hvem kommer først? Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.; …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

H.C. Ørsteds Vej 46, 7400 Herning1.245.000 kr.20.081 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.955 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 62 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1938