Beskrivelse
1 PLANS VILLA TÆT PÅ SKOVEN OG MED KIG TIL SORØ SØ
Her har du muligheden for at renovere og sætte dit eget præg på en bolig beliggende lige ved Sorø Sø og Feldskoven. Her bor man tæt på naturen, der indbyder til lange gå- eller cykelture, en sejltur i kajak på Sorø Sø eller mulighed for at sommer- eller vinterbade. Turbåden ”Lille Claus” lægger til for enden af vejen ved bådbroen.
Villaen ligger attraktivt på Frederiksberg på stille børnevenlig vej med gåafstand til Sorø Station og indkøbsmuligheder, børneinstitutioner, skole og fritidsaktiviteter.
Boligen rummer: Entré. Badeværelse. Toilet. 3 værelser, hvoraf det ene kan opdeles i 2. Stor stue. Køkken med kig til søen. Bryggers. Udestue.
Herudover stor anvendelig garage.
Bag huset findes en stor lukket have, der giver muligheder for at lave en hyggelig atriumgård, som kan være samlingsssted for hele familien.
En bolig med mange muligheder for håndværkeren, eller blot dem der kan se muligheder i denne skønne beliggenhed.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….