Beskrivelse
Charmerende ældre sommerhus i fredeligt og naturskønt område i Tisvilde. Sommerhuset er af typen Myresjö og opført i 1965 med 2 mindre tilbygninger til nu i alt 67 kvm. Stilen er særdeles hyggelig og original med trægulve, loft til kip, og ældre køkken og toilet. De fleste vinduer er fornyet til termo med sprosser. Huset indeholder: God lys stue med udgang til terrasse og have, 3 værelser, mindre køkken med udgang, toilet med brus.Her er en dejlig stor og regulær have med pæn beplantning. Stor plæne mod syd, og på den anden side af huset har grunden skel direkte til græsmarker og en skøn udsigt.Endvidere er her en mIndre garage samt en carport.Beliggenheden er attraktiv, få minutters gang fra Godhavn Station. Man kan spadsere eller cykle ad små, stille sommerhusveje til både skoven og stranden, og til Tisvildeleje centrum med hyggeligt caféliv, biograf og gode indkøbsmuligheder….