Beskrivelse
Lidt historie om boligerne på Håbets Allé!I begyndelsen af 1900-tallet oplevede Frederikshavn en betydelig industriel vækst. Byen blev en vigtig havne- og industriby med vækst i skibsværftsindustrien, fiskeindustrien og andre fabrikker. Denne industrialisering skabte et stort behov for arbejdskraft, og mange arbejdere flyttede til byen for at arbejde i de nye industrier.Arbejderboligerne på Håbets Allé i Frederikshavn repræsenterer en vigtig del af byens historie. De er et vidnesbyrd om en tid, hvor industrialiseringen ændrede Danmark og skabte behovet for funktionelle og sunde boligforhold for byens arbejdere. Med deres enkle, men solide konstruktion og deres rolle i det sociale liv i byen, er disse boliger stadig en værdifuld del af Frederikshavns kulturelle arv.Boligforeningen Håbet blev startet af funktionærer hos P&T og DSB i 1903 og husene er bygget i 1905 med statsmidler fra loven fra 1887, der skulle sikre at arbejderne fik mere sunde boliger. Matriklen til de 12 oprindelige huse er udstykket fra gården Guds Fred i Vestergade, og husene er tegnet i italiensk stil af kommunekæmner Jens Nielsen. Han tegnede også Caspers Stiftelse, Fremtidshåb, Den første sparekasse (nu De Frivilliges Hus), den første tekniske skole i Kirkegade, præstegården samme sted, Fladstrandsgade Skole (nu handelsskolen) og Tårnborg. Husene var dengang belagt med en klausul om, at de ikke måtte ejes af andre end statsansatte indtil statslånet var tilbagebetalt. Det skete første gang i 1918.Det er nu en af disse boliger, vi har fornøjelsen af at udbyde til salg, og Håbets Allé 6 er måske endda et af de mest originale huse i Byggeforeningen Haabet. Bl.a. sidder vinduerne i de originale tre huller og med Dannebrogsvinduer, der flugter det øverste murede bånd. Indvendigt er de gamle trægulve, stuk, fodlister og gerigter bevaret. Hertil kommer, at det gamle retiradehus (lokum) er bevaret. Oprindeligt var der sorttjærede cementtagsten på taget, men disse er siden erstattet af et sort glaseret tegltag, hvilket fint går ind i den sammenhæng.Huset indeholder: Flot køkken med hvide køkkenelementer fra Kvik, god spiseplads, trægulv og udgang til et hævet terrasseareal hvorfra der er videre nedgang til haven – Opholdsstue med trægulv og brændeovn – Entre med elegant trappe til 1. sal og trappe til kælder1. sal indeholder: Stort soveværelse med trægulv, synlige bjælker og loft til kip – Stort badeværelse med bruseniche, kar på løvefødder, væghængt toilet, synlige bjælker samt klinkegulv med el-gulvvarme.Kælder indeholder: Bryggers med klinkegulv og plads til vaskemaskine og tørretumbler – 2 disponible rum – Gang med trappe op til gårdhaven. Grunden er på 558 m² og mod vejen er den indrettet med en lille forhave med skærver, nedkørsel til garage og et flisebelagt areal som fx kan anvendes til parkering.Bag huset bliver I mødt med en pragtfuld flisebelagt gårdhave samt en hyggelig og velanlagt have med en høj hæk og høje træer i skellet mod nord.Herudover medfølger en god og rummelig garage på 27 m².En rigtig charmerende bolig med historisk betydning i det attraktive område på Håbets Allé – perfekt for dig/jer, der bl.a. søger en bolig med sjæl og historie.For fremvisning, ring gerne på 98434300….