Beskrivelse
Villa med udskiftet tag og vinduer
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –
På en dejlig central beliggenhed i Bellinge, udbydes her et rigtigt fint étplanshus, hvor alle større udvendige moderniseringer, har fundet sted. Bl.a. vil du nyde godt at det udskiftede tag, de udskiftede vinduer, den veltænkte carport inkl. isoleret skur i hardie-plank og et generelt overskueligt haveanlæg.
Indvendigt finder du tre fine værelser i første afdeling og sidenhen et nydeligt køkken med spiseplads, rummelig stue, bryggers og et badeværelse, der med grå fliser og lyse vægge, fremstår indbydende. Boligen kan både være til dem eller de, der ønsker at lave huset til sit eget, men fungere rigtigt fint, som det står i dag. Desuden er der mulighed for at etablere tilbygning, udestue, orangeri eller andet godt, på den store matrikel.
Bellinge er som by i stor vækst og mange tilflyttere falder for det omfavnende familieliv, de praktiske letheder og skønt foreningsliv. Er du f.eks. til god vin, byder den lokale vinmand på vinklub, er man til sports skal du blot vælge hvilken du ønsker at deltage i, og slutteligt kan man vælge mellem flere indkøbssteder.
Vi glæder os til at præsentere denne nydelige bolig og fortælle mere om hus og by….