Beskrivelse
Charmerende og spændende ejendom med god plads både inde og ude kombineret med den flotteste udsigt til åbne marker
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/4 – klik på billede –
I udkanten af hyggelige Bælum har vi fornøjelsen at udbyde denne charmerende ejendom med god plads både inde og ude kombineret med den flotteste udsigt til åbne marker.
Det fritliggende stuehus, der blev totalmoderniseret i 1989 og som siden delvist er blevet yderligere moderniseret flere steder, byder på hele 220 lyse og stemningsfulde boligkvadratmeter fordelt i to plan.
I stueplan bydes I velkommen indenfor i stor entré med adgang til værelse, badeværelse og stor vinkelstue og spisestue. Desuden stort, flot køkken med spiseplads, samt et værelse/kontor, lille vindfang og gæstetoilet.
Førstesalen byder på en stor, unik stue og to værelser – overalt med superflotte synlige bjælker. Virkelig stemningsfuldt.
Til ejendommen hører fine udbygninger med garage, fyrrum og værksted – her er der mange forskellige anvendelsesmuligheder til den pladskrævende hobby.
Huset og udbygningerne er omkranset af en dejlig grund på 4.563 kvadratmeter, der rummer gårdsplads og god have med den skønneste udsigt til de omkringliggende marker.
Huset ligger omtrent en halv kilometer fra byskiltet til hyggelige og aktive Bælum – en by, der de seneste år har været inde i en rigtig positiv udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at byens borgere virkelig VIL byen, understreget med et aktivt lokalråd og en god borgerforening. Senest har der været kæmpe opbakning til nybygning af en stor og flot dagligvarebutik i byen.
Bælum har i underkanten af 1.000 indbyggere og har et rigt foreningsliv, skole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon, som er beliggende i Sønderskoven, der også byder på sø og dejlig natur.
Fra huset er der under 6 km til Terndrup, 14 km til Øster Hurup med nogle af Danmarks mest børnevenlige badestrande, 18 km til Hadsund og 30 km til Aalborg.
Det skulle glæde os at vise jer Haelskovvej 1, Bælum – en spændende ejendom med god plads, både inde og ude.
VARME
Ejendommen opvarmes med oliefyr
VAND
Ejendommen er tilsluttet fælles privat vand fra Bælum vabdværk
KLOAK
Ejendommen har septictank med nedsivning…