Hafavej 99, 6950 Ringkøbing

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Huset: Her er virkelig tale om en “perle” langt ud over det sædvanlige, og en hustype, som yderst sjældent udbydes i alm. fri handel. Dette særdeles charmerende hus er opført i 1932 og har været i samme families eje siden 1956 !. Huset, der senest er gennemgribende moderniseret i 2006, fremstår med yderbeklædning i træ, tag af tagpap og sprossede pvc-vinduer. Indvendigt med fine gulve, vægge og lofter i træ, og bl.a. nydeligt badeværelse fra 2006. Huset opvarmes med energibesparende luft til luft varmepumpe, og fremstår overalt i rigtig fin stand, ude som inde. Det er beliggende på en lille naturgrund på 430 kvm. i 3. række, kun ca. 75 meter fra den hvide sandstrand, og er omgivet af terrasser både mod syd, øst og vest. Søndervig Centrum med hyggelige restauranter og indkøbs muligheder, nåes på 10 minutter til fods. Forestil dig at nyde de lune sommeraftener på den skønne aften terrasse, eller på stranden og følge solnedgangen, helt indtil den forsvinder i havet i horisonten. det kan ikke beskrives, det skal opleves. N.B.Huset er beliggende i klitfredet område, og derfor kan der ikke forventes tilladelse til udvidelse af huset. Området: Søndervig har igennem generationer været kendt som populær ferie- og badeby, som i dag byder på mange aktiviteter for hele familien – bl.a. kan nævnes restauranter og et væld af butikker, helårs golfbane og stort Lalandia badeland. Byen og området oser af liv og charme hele året rundt. Der er ca. 10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til havne- og fiskeribyen Hvide Sande. Indretning: Hyggelig lys og venlig spise- og opholdsstue med brændeovn og åben forbindelse til det lyse veludstyrede og funktionelle køkken. Her er der flotte trægulve og fantastisk udsigt til klitterne fra de fine vinduespartier mod syd og vest, samt adgang til den skønne terrasse, som strækker sig fra øst til syd, samt med aften terrasse mod vest. Nydeligt lyst badeværelse, fra 2006, med bruseniche. Dejligt soveværelse med dobbeltseng. Desuden entre med håndvask og vaskemaskine. Udlejning: Huset lejes ud gennem Esmark : Lejeindtægt for 2022 udgør kr. 66.000 + forbrugsafgifter på ca. kr. 10.000. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det ca. kr. 69.300 eller ca. kr. 5.775 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejd.skat, forsikring, renovation, ejd.værdiskat, vedligehold m.v….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hafavej 99, 6950 Ringkøbing1.995.000 kr.44.333 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.190 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 43 ㎡Grund: 430 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1932