Beskrivelse
Området:Bjergbakken – lokalt kaldet “Guldkysten” er et meget attraktivt område med en skøn beliggenhed lige ned til ådalen. Området består af flere villaveje, som alle bærer præg af store og forskellige parcelhuse opført i 1960-1970érne. Flere er renoveret og fremstår i flotte arkitektoniske rammer. Der er kun 200 m til bussen. I løbet af få minutter kan du gå til Ringsted lystanlæg, med skøn natur. Her findes også Ringsteds bibliotek samt sports- og svømmehal. Her er mange muligheder for at være aktiv, idet her er fine løbe- og cykelruter. Desuden gåafstand til byens største folkeskole, Valdemarskolen, og til flere af byens børnehaver og vuggestuer. Gåafstand til Ringsted Outlet, Føtex eller Ringsted station, hvorfra du med den nye bane kan forvente ca. 30 min. transport til København. Ringsted Oplevelsessti byder på over 20 km gangsti til gåture, løb, cykling som fører dig igennem et fantastisk naturområde. Ejendommen:2 plans villa i gule mursten med tegltag på lukket sidevej. Huset ligger tilbagetrukket på en fantastisk hyggelig grund med den skønneste have. Huset rummer hele 5 værelser, perfekt til den store familie, den pladskrævende hobby eller lign. Badeværelse på hvert plan, begge med gulvvarme. Øst gavlens vinduer og dør er skiftet til 3 lags glasruder og vedligeholdelsesfrie materialer. Indretning:Her bliver du mødt i fint vindfang der har direkte adgang til badeværelse med bruseniche samt bryggers med udgang til haven. Lys entré med trappe til 1. sal. Entréen fører videre til værelse, lyst køkken med udgang til terrasse, delvist overdækket og med fin læmur i mursten samt dejlig stor vinkelstue med udgang til terrasse og have, samt med stort vinduesparti, som giver stuen et godt lysindfald. 1. sal der består af fordelingsgang som fører til badeværelse med badekar samt 4 rigtig gode værelser. Det ene værelse har udgang til skøn altan.Stor flisebelagt indkørsel med direkte indkørsel til garagen. Grunden er omkranset af hæk, hegn og diverse beplantning, stor græsplæne med enkelte træer og buske. I forbindelse med den flisebelagte terrasse findes fint blomsterbed….