Beskrivelse
På toppen af Lønstrup-klinten
Lønstrup er en lille badeby på Nordjyllands vestkyst, omkring 15 km fra Hjørring, hvor man kan komme på E39 – og 2 timer senere kan man være i Aarhus. Der er omkring 600 fastboende i byen, så rigtig mange butikker er åbne hele året, og mange af kunsthåndværkerne har bedre tid til at snakke om deres arbejde udenfor sæsonen. Derfor er der også turister i byen hele året.Der er gode oplevelser i omegnen. Vi kan nævne Rubjerg Knude Fyr, der i efteråret 2019 blev flyttet 70 meter væk fra skrænten, men stadig trækker over 200.000 besøgende hvert år. Fårup Sommerland nær Blokhus har en 40 meter høj nyhed i år – Fønix. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals fik nye klumpfisk i maj, efter at den gamle døde i 2021. Tornby Klitplantage har mange naturstier og Skallerup Seaside Resort har bowlingcenter, badeland, restaurant og meget andet, som man også som turist i området kan købe sig adgang til.Grunden er stort set plan, idet der dog er lave volde i nogle af skellene. Der er slået græs på en del af grunden, og et hybenkrat rundt om de delvist indhegnede terrasser er med til at give mere læ og privatliv. Terrasserne er dels i træ, dels flisebelagte. Huset er orienteret efter solen, så terrasserne smyger sig rundt fra øst til vest. Den bedste havudsigt er mod nordvest, men den bedste læ er på sydsiden af huset, så man må selv afgøre, hvad der er vigtigst. Området har ikke gennemgående trafik, men der er nem stiadgang til midtbyen, hvor der er flere gode restauranter, så der ikke absolut skal laves mad hver dag.Det sorte træhus har hvide taginddækninger, døre og vinduer. Indvendigt er der lyse plankegulve og vægge og lofter er hvidmalede, hvilket trækker meget lys ind i huset. Der er lofter til kip overalt i huset, hvilket giver en særlig luftig og åben fornemmelse. Badeværelset har flisegulv, bruser, toilet og håndvask. Der er tre soverum, alle tre med dobbeltseng, og de to med en enkelt køjeseng ovenover dobbeltsengen. Huset er bygget i 1973, men er løbende vedligeholdt, så det står i god stand.Huset udlejes gennem Feriepartner med nr LN684. Der bør ved fuld dispositionsret for et udlejningsbureau være en indtjening i størrelsesordenen 60-75.000 om året brutto….