Beskrivelse
Kom med på en fremvisning af Hågerupvej 72 – en hyggeligt og roligt beliggende ejendom, der henvender sig til jer, der er på udkig efter et sted, hvor I kan sætte jeres eget præg. Med nøglerne hertil overtager I nemlig et lille, hyggeligt hus med mange muligheder.Ejendommen ligger naturskønt med grønne arealer omkring, og på grunden kan I således se frem til et rigt fugleliv, ligesom I tit vil kunne spotte rådyr og andet vildt i baghaven. Med kun 12 minutters kørsel til både Ringe og Faaborg er der nem adgang til butiksliv og alt hvad større byer indeholder, mens dagligdagens fornødenheder kan klares i de omkringliggende småbyer; der er eksempelvis Brugs, biograf og lægehus i Korinth, mens Hillerslev bl.a. huser en god friskole. Området byder smuk natur og en masse kulturelt, og som endnu et plus er der naturligvis også pendlerafstand til både Svendborg og Odense.Boligen:Den lille, hyggelige bolig er opført i 1875 som et halvt dobbelthus, men da den anden del af ejendommen er revet ned, står den nu som et fritliggende hus. Matriklen er både anlagt med skur, plads til bilparkering, en stor og anvendelig garage samt en dejlig have, hvor det rige dyreliv som tidligere nævnt kan betragtes.Huset fordeler sig over to etager, og hoveddøren byder indenfor entréen med videre afsæt til resten af hjemmet. Stueetagen rummer to entréer, en stor stue, køkken-alrum og et badeværelse, mens førstesalen råder over et værelse og et stort disponibelt rum, som evt. kan omdannes til bolig. Hjemmet har en hyggelig atmosfære over sig, og det står klar til modernisering og istandsættelse. Vil I med på en fremvisning og opleve stedet med egne øjne?…