Beskrivelse
På Haldagerlillevej 1 ligger denne fine ejendom, der byder på mange muligheder. Ejendommen har et stuehus på 160 kvadratmeter samt tre længer med rum til alt fra en gårdbutik og en ekstra pladskrævende hobbyer. Grunden rummer ligeledes muligheder med jord nok til et par heste eller dyrkning af selve jorden.Når I ankommer til gården, bliver I først og fremmest budt velkommen af en hyggelig gårdsplads, hvorfra I har adgang til stuehuset, der byder på nydelige opholdsrum og værelser – alt sammen fordelt på ét plan. Køkkenet er velindrettet med lyse skabselementer, og for enden heraf finder I plads til et spisebord, hvilket giver jer fornemmelsen af et åbent køkken-alrum. Dagligstuen er i direkte forbindelse herfra og er særligt karakteriseret ved de sortmalede loftsbjælker, mens den praktiske vinkelform gør, at I nemt kan indrette jer med spisebord og sofagruppe. Huset rummer fire værelser, hvoraf ét fungerer som gennemgangsværelse til bryggerset. Det største værelse er placeret mere for sig selv i den ene ende af huset og har indbygget skabsvæg. Badeværelset er ligeledes rummeligt med separat bruseniche. Udbygningerne rummer både flere garager, hvoraf den ene er isoleret, en længe til stald med bl.a. to hestebokse samt god opbevarings plads. Afslutningsvis et fyrrum med kombifyr. Udenfor venter jer en lukket og ugeneret have med mange solrige hyggekroge, herunder en frugthave og to drivhuse. I finder også flere gode terrasser, bl.a. en i forlængelse af stuen, samt en forhøjet terrasse hvorfra I kan nyde solen og den flotte udsigt. Bosætter I jer her, får I et hjem med naturskøn udsigt og god plads og samtidig kort til hverdagens mange bekvemmeligheder. Der er kun fem kilometer til indkøb, skole og daginstitution i Fuglebjerg, og i Sørbymagle er der ligeledes et aktivt lokalsamfund med sportsfaciliteter. Få hundrede meter fra adressen har I desuden et busstoppested, der forbinder jer til Slagelse, Sorø, Skælskør og Fuglebjerg….