Beskrivelse
Udsigt så lagt øjet rækker
Sommerhuset er beliggende direkte ud til Kattegat, og du kan nyde en spektakulær udsigt over havet. Sammen med naboen har ejendommen en privat strandtrappe, der fører direkte ned til stranden, hvor du kan tage en forfriskende svømmetur eller slappe af i solen.
Grunden er skøn. Her er både gamle skovfyr, der har de skulpturelle stammer, og flere steder med lavendler, der spreder deres dufte en vindstille sommerdag. Her er flere terrasser, både den ultimative udsigtsterrasse ude ved skrænten og den store træterrasse, der er indrammet af huset på 3 sider, hvilket er med til at give læ for vinden.
Indvendigt er huset lyst og rummeligt. Det lange køkken er med til at understrege linjerne i huset, og det er ingen sag at tage opvasken, når det sker til den smukke udsigt. Spiseafdelingen er med udsigt over vandet. Her kan middagen nemt trække ud, når man sidder og nyder at havet og himlen skifter farver.
Stuen er skøn og stor. Her kan man slappe af med en god film. Der er lækkert badeværelse med stor brusekabine. 2 store soveværelser, hvor det ene er med udsigt ud over havet og det andet med direkte adgang til ugenert og skøn terrasse.
Huset er beliggende i et af de helt gamle sommerhusområder i Liseleje, Det er det perfekte sted at tilbringe en afslappende ferie med familie og venner….