Halfdansvænget 1, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Halfdansvænget 1

Nyt tag i 2022!

På en fredelig villavej i Tarup kan vi invitere jer indenfor i denne flot opdaterede etplansvilla, som med sine 147 m2 er et godt udgangspunkt til børnefamilien. Her venter hele fire værelser og en rummelig stue, mens den murede garage giver jer lidt ekstra plads at gøre med – især da bilen kan holde i carporten foran. Villaen fik nyt tag i 2022, og I får også gode, ugenerede uderum. Især vil I få glæde af den store, lukkede terrasse i de fleste sæsoner.

Den tidligere satellitby Tarup indgår i dag som en naturligt integreret bydel i Odense. Lokalområdet er trygt, og med skole og pasningsmuligheder som del af fundamentet er I særligt godt stillet, hvis I har børn eller planer om at få dem. I har nemlig hjemme i et roligt villakvarter med legeplads, kælkebakke og grønne områder i nærheden, mens Tarup Center desuden ligger i praktisk gåafstand fra adressen.

Der hviler en dejlig, privat ro over villaen, som især skyldes den flisebelagte forhave, som skærmes rigtig godt af en tæt, høj hæk. Haven er syd- og vestvendt, men I kommer nok til at tilbringe flest udetimer på den hyggelige og lukkede terrasse, der er anlagt i krogen mellem huset og garagen. Derudover er haven nydeligt anlagt, og drivhuset giver plads til, at I kan gøre endnu mere ud af det, hvis I vil.

Én af boligens genistreger er den gode udnyttelse af pladsen. De fire værelser består af tre store og et mindre, og rummene fordeler sig endvidere to og to ved hver sit indgangsparti. Dermed kan børnene nemt få deres egen afdeling. Køkkenet kan indrettes med spiseplads, og da både køkkenet og vaskerummet ved siden af er opdateret i identiske materialer, fungerer bryggerset som en praktisk forlængelse af det hjemlige madværksted. Også badeværelset samt gæstetoilettet fremstår i pæn og opdateret stand, mens villaen store, lyse stue nyder et hyggeligt indslag i form af synlige bjælker og en væghængt brændeovn.

Kort og godt en indbydende og indflytningsklar villa i et trygt område. Kontakt os hos EDC Tarup for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Halfdansvænget 1 , 5210 Odense NV2.500.000 kr.15.924 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.409 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 147 ㎡Grund: 638 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1963