Beskrivelse
Halskovvej 12, Halskov Vænge, 4871 Horbelev
Drømmer du om rigtig god plads, at bo landligt med skøn fri udsigt over åbne marker på stor naturgrund med eget skovstykke, kun et stenkast fra Halskov Vænge fortidsmindeskov, og kun 5 min fra Corselitze skovene, Pomlenakke, Østfalsters ugenerte strande og Østersøens blå bølger.
Så vil du sikkert finde denne særdeles rummelige landsbyvilla på Østfalster fra 1937 på hele 177 kvm beboelse meget interessant, og hvor der er mulighed for FLEXBOLIGSTATUS.
Boligen ligger skønt i landsbyen Halskov Vænge, og som på mange måder er en tidslomme, og med skøn udsigt over landskabet.
Indeholder: Hovedentre. 2 dejlige og lyse opholdsstuer, den ene med brændeovn. Stort soveværelse. Charmerende og hyggeligt landspisekøkken med hvidevarer, herfra adgang til forstue med brændeovn og hverdagsindgang. Badeværelse med muret brusekabine, toilet og håndvask. Ældre bryggers med stik til vaskemaskine.
På 1 salen er der stor åben repos og delvist åbent værelse samt stort værelse.
Fremtræder indvendigt med lyse farver på vægge og lofter, pæne træ- og klinkegulve mv.
Opvarmning med 3 brændeovne samt varmepumpe.
Det anførte varmeforbrug er ANSLÅET, idet sælger / beboer primært har benyttet brændeovnene med GRATIS brænde fra eget skovstykke.
Indlagt vandværksvand. Kloak til egen hustank med kommunal tømningsordning.
Fremtræder med sprossede termovinduer og isolering i henhold til Energimærke.
Særdelig hyggelig og rummelig ejendom i skønne naturomgivelser, nær skov og strand. som skal opleves….