Hamiltonvej 23C, 9990 Skagen

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Autentisk, historisk sommerhus i Skagen

I det smukke klitlandskab og med en uforlignelig udsigt til Skageraks brusende bølger står dette klassiske sommerhus, hvor beliggenheden og boligens udtryk – både inde som ude – på fornem vis går op i en højere enhed. Ejendommen passer perfekt ind i terrænet ved Skagen med sin sortmalede træfacade, de hvide fremhævninger og det nydelig, stråtækte tag. Den autentiske æstetik er intet tilfælde, for der er lagt mange tanker i at fastholde den forrygende sommerhusstemning og den stil, som stedet blev bygget med. Ejendommen er bevaringsværdig.Greven og tilblivelsenHistorien forlyder, at en svensk adelsmand i 1920erne ønskede et tilflugtssted for det allerede dengang rige liv i Ny Skagen, og da muligheden bød sig, erhvervede svenskeren med det engelskklingende navn sig et anseeligt jordstykke på den modsatte side af den smalle tange, hvorpå Skagen ligger. Dette område tilsvarer i dag adskillige grunde med sommerhuse, men på den bedste placering, den længst fremme mod vandet, lod Grev Hamilton, sit tilholdssted opføre. Det idylliske, stråtækte hus stod færdigt i 1930, og det blev grevens hjem de efterfølgende ni år, hvorefter den stadigt voksende storm i Europa gjorde det nødvendigt at afhænde stedet. Ikke desto mindre skal man frem til 1973, før man finder det næste springende punkt i udviklingen af Hamiltonvej 23C, for i netop denne periode undergik ejendommen en væsentlig restaurering, som i vid udstrækning førte æstetikken tilbage til den oprindelige.Et rent udtrykDet er endnu i dag denne særegne og helt rene stil, der på trods af tilføjelsen moderne komfortfornøjelser, eksempelvis elektricitet og rindende vand, stadig fremstår på en sådan måde, at det ville være genkendeligt for greven. Eksempelvis er lofterne og gulvene de originale, skønt førstnævnte malet i en lys nuance, der tillige får selskab af behagelige lysindfald fra de sprossede vinduer. Sommerhusets ganske anseelige størrelse på 155 kvadratmeter centreres i stueplan omkring en stue med en åben pejs, og i forbindelse hermed ses køkkenet – også dette er udført i en autentisk stil med stofgardiner under bordpladerne. Etagen fuldendes af to værelser, et badeværelse og en entré, og på overetagen råder man videre over yderligere et badeværelse samt to værelser, der er forsynet med altaner.Det særlige lysGuldaldermalerne, for hvem der er flere museer i Skagen, drog fordel af det helt særlige lys, der opstår takket være vandet, henholdsvis Skagerak og Kattegat, og det selv samme lys er endnu i dag en fabelagtig oplevelse. Det er i særdeleshed tilfældet på terrasserne, hvoraf der er anlagt flere hele vejen rundt om huset, og hertil kommer naturligvis også den imponerende udsigt til marehalmen, der vejrer i vinden, og det åbne hav. Solnedgangene er spektakulærePå den østlige side af huset ses en garagebygning, som er gjort i samme høje kvalitet som hovedhuset.Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hamiltonvej 23C, 9990 Skagen25.000.000 kr.156.250 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.756 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 155 ㎡Grund: 9902 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1930