Beskrivelse
Overdækket altan og ejerforening med fine fællesfaciliteter
Det er en veldisponeret lejlighed, du nu har mulighed for at overtage her på anden sal i Hammeren 28. Og det er samtidig en bolig, som byder på meget mere end blot en god indretning. Som den nye ejer får du nemlig også fornøjelsen af at kunne nyde en overdækket, vestvendt altan, og da der er god afstand til de omkringliggende bygninger, som tillige er lavere end denne, er der også et dejligt udsyn til trætoppene, hustagene og ikke mindst til himlen over byen.Det er bestemt også værd at hæfte sig ved en anden fordel, som knytter sig til lejligheden. Den ligger nemlig i ejerforeningen E/F Olufsborg, og det betyder, at du som beboer har mulighed for at gøre brug af bebyggelsens mange faciliteter. Her er eksempelvis pool og masser af grønne fællesarealer. Du kan benytte den fælles sauna og bordtennisrummet, ja her er sågar et hobbyrum, hvor du kan udfolde de projekter, der kræver lidt ekstra plads og brug af værktøj. Endelig er der i E/F Olufsborg også en gæstelejlighed, og der er mulighed for at komme på venteliste til bebyggelsens carporte, hvis du ønsker et supplement til de eksisterende fælles parkeringspladser.Kaster vi et nærmere blik på selve indretningen, er lejligheden indrettet med fordelingsentré, og den kan således benyttes som delebolig, hvis der er behov for det. Du får en stor stue, hvorfra der er udgang til den overdækkede altan. I køkkenet er der mulighed for at have en spisekrog ved vinduet, og i gangen er der praktisk opbevaringsplads i et mindre depot. Boligen giver dig også et soveværelse af en rigtig fin størrelse, og endelig er her et brusebadeværelse, hvor der er plads til at have en vaskemaskine stående….