Beskrivelse
OMRÅDET:For få år siden vidste folk knapt nok hvor Sydhavnen lå. Nu taler flere om det nye Vesterbro. Du kan gå til Distortion på et kvarter, men du kan også finde ro i den vilde natur på Tippen. Der er Valby Vandkulturhus med fede sauna-gus aftener og kæmpestore Valbyparken lige om hjørnet, der blandt andet byder på den renoverede Strandpark fra år 2021. På Rallys finder du den bedste kaffe og solid nytænkning af 80ernes toasts. Børnene får beskidte hænder hos hestene på Børnenes Dyremark. På Karens Mindes Kulturhus er der fællesspisning. Få meter fra adressen finder du både S-tog (Sjælør Station og Ny Ellebjerg Station), flere buslinjer og en kommende metrolinje fra Ny Ellebjerg St. med stop på Mozarts plads, med åbning i 2024, se mere på www.m.dk. EJENDOMMEN:Er fra 1939 – du kan stadig se den originale tekst på pulterrummene. Men selvom stedet har set en krig, holder den sig ret godt. Veldrevet professionel ejerforening, her er motionsrum som er nyrenoveret i juni 2023 med nyere maskiner, fint festlokale, vaskekældre, cykelkældre, mulighed for leje af garageplads, samt kælderrum. I øvrigt er gården istandsat og minder om en lille park, med blandt andet flere grillområder, petanquebane og legeplads. I øvrigt afholder ejerforeningen flere sociale arrangementer årligt. INDRETNING:Du træder ind i lejlighedens fordelingsentre, med fin opbevaringsplads til overtøjet og renføringsartikler i det indbygget skab. På venstre hånd har du køkkenet, der fremstår oprindeligt, men velholdt med charmerende fronter. Soveværelset ligger ved siden af køkkenet og vender derfor ind mod det renoverede gårdmiljø. Stuen er sydvendt og har ligesom lejlighedens øvrige rum gennemgående fyrretræsplankegulve. Fra stuen har du direkte udgang til altanen, hvorfra du kan nyde solen midt på dagen. Badeværelset har en god størrelse og fremstår med separat brus. Velkommen til….