Beskrivelse
Perfekt til bolig, erhverv eller den pladskrævende hobby under samme tag
Godt placeret i Langeskov udbydes nu denne villa, hvor du har mulighed for at kombinere din private bolig med dit eget erhverv eller pladskrævende hobby under samme tag. Langeskov er geografisk beliggende øst for Odense og ligger velplaceret i forhold til alle hverdagens fornødenheder både indkøbsmuligheder, flere skoler og daginstitutioner – foruden et aktivt idrætsliv. Ydermere får du med en placering i Langeskov let adgang til motorvejsnettet uden at være generet af den til dagligt. Fra den lokale togstation kan du nå Odense banegård og Nyborg station på blot 11 minutter.Ejendommen indeholder 124m2 boligareal samt 117m2 til erhverv eller pladskrævende hobby – hvad enten det er liberalt erhverv, værksted mv. Villaen er indrettet med entré hvorfra der er adgang til badeværelse og villaens køkken/alrum. Fra Køkken/alrummet er der direkte adgang til udestuen, hvilket betyder der er et enormt godt lysindfald i køkken/alrummet og det generelt fremstår lyst og indbydende til hyggelige stunder sammen med familie og venner. Ydermere er der herfra et godt overblik over stuen, da man har valgt at halvere to vægge, så lyset får lov til nå helt ind i rummet. Fra alrummet finder du yderligere villaens soveværelse og et andet værelse. I den modsatte ende af villaen i en let og glidende overgang, er der adgang til den erhvervsmæssige del. Her finder du et bryggers med vaskefaciliteter, et badeværelse og stort disponibelt rum, hvor det kun er fantasien som sætter grænser. Ydermere er der en stor tilhørende garage med billift som medfølger.Omkring ejendommen finder du et fast underlag belagt med sten, hvilket betyder du let kan have f.eks. firmabiler, egen bil eller mindre kran og lignende holdende på din egen grund. En særdeles spændende ejendom som tilbyder en masse anvendelsesmuligheder….