Beskrivelse
Unik kvalitetsvilla fra 2022 med indendørs pool
For den kræsne og kvalitetsbevidste familie, der ønsker et hjem lidt ud over det sædvanlige og i ét plan, er denne villa helt sikkert et besøg værd. Her venter en solid og velbygget bolig i eksklusiv stil, hvor materialevalget er valgt fra øverste skuffe, kan du ønske dig mere? – Det skulle da lige være indbygget lydanlæg, en imponerende indendørs pool på 26.000 liter, 233 komfortable kvalitetskvadratmeter og en dobbelt garage på 82 kvm, som heldigvis også er en del af boligpakken.Beliggenheden er 3 km fra Hvilsom, der byder på friskole, fribørnehave, gadekær og en lokal idrætsklub som tilbyder håndbold og fodbold. Boligen hører under Rosendalskolens distrikt, som er beliggende i Hørby Skoleby.Via indgang til garagen træder du indenfor i denne flotte bolig, der er indrettet med fordelingsgang, et indbydende badeværelse med bruseniche og har du lyst til at hoppe i den lækre pool er den på venstre hånd. Få skridt frem bringer dig til køkken-alrummet med loft til kip, der danner rammerne for et dejligt opholdsmiljø, og hvor det flotte køkken er indrettet med elementer fra HTH, alt i hårde hvidevarer, Quooker med kogende og koldt vand samt brus og ikke mindst en fuldintegreret espressomaskine. Fra alrummet, der har rigeligt med plads til spiseplads og viktualierum, er der udgang til sydvendt terrasse. Side om side ligger tre af de fire værelser, som kan indrettes efter behov, hvad end du drømmer om børneværelser, kontor eller hobbyrum. Det fjerde værelse i rækken vil være oplagt til en forældreafdeling med indbygget walk-through garderobe og eget komfortabelt badeværelse med bruseniche. Stuen har plads til sofagruppe og har en dejlig intimitet, der spiller godt sammen med det fremragende lysindfald fra de gode gulv til loft-vinduer Som et ekstra plus er der i hele boligen troldtekt lofter, som har lydabsorberende egenskaber og sikre en god akustik.Ydermere er det værd af fremhæve dobbelt garagen med gulvvarme og rulleport, som også er indrettet med teknikrum og vaskefaciliteter.På den 4752 kvm store grund er der på sydsiden af villaen tiltænkt en terrasse, hvor du i læ kan nyde de mange sommerdage. Haven er ikke anlagt, så du har alle muligheder for at danne lige præcis det havemiljø, som du drømmer om….