Beskrivelse
STOR TO-VÆRELSES LEJLIGHED I ÅLØKKEKVARTERET
På Hans Svanings Vej i Odensebydelen Åløkke finder I denne rummelige to-værelses lejlighed klar til overtagelse. Lejligheden er oplagt til den studerende eller som forældrekøb, og fremstår også delevenlig. Beliggenheden giver jer gode indkøbsmuligheder lige over på den anden side af vejen, og Åløkke skov ligger indenfor få hundrede meter. Boligen er på 58 veludnyttede kvadratmeter, og består af en stue, et soveværelse, et rummeligt og moderne køkken samt et dejligt lyst badeværelse. Dertil medfølger både egen garage, to kælderrum og et fælles udeareal.Kvarteret er roligt og byder på alt det, som I har brug for i hverdagen indenfor én kilometer. Flere buslinjer kører fra Rugårdsvej ind mod centrum, og letbanen er udenfor hørevidde en kilometer fra adressen, hvormed I kan nå Rosengårdscenteret og SDU på under en halv time. Med knap tre kilometer til bymidten har I let adgang til byens pulserende liv samt det nye kvarter omkring Odense Havnebad, hvor en af byens store uddannelsesinstitutioner, UCL, også ligger.Lejligheden ligger i en klassisk og yderst velholdt hjørneejendom fra 1935. Tilbage i 2012 blev taget på ejendommen renoveret, og i sommeren 2022 blev der skiftet døre og vinduer i hele bygningen. Selve boligen er lys og fyldt med charme. Her er højt til loftet som har stuk, der er massive trægulve i alle rum samt smukke gulvfliser på badeværelset. Lofter og vægge er malet de seneste par år, og i efteråret 2021 blev der opsat et nyt lækkert Vordingborg køkken.Køkkenet ligger som det første, når man træder indenfor. Med lyse elementer og integrerede hårde hvidevarer, er her skabt et moderne og funktionelt areal til madlavningen. I stuen strømmer lyset ind fra et bredt vinduesparti, mens et mindre vindue skaber lidt kant til rummet. Kvadratmeterne giver jer plads til både et spisebord at samles omkring og et sofahjørne ved TVet.Soveværelset vender mod gården, og I får her glæde af et indbygget garderobeskab med god plads til opbevaring, og her er der også mulighed for at installere vaskemaskine. Udover en dobbeltseng bliver der også plads til et mindre skrivebord. Badeværelset fremstår enkelt og lækkert i lyse nuancer. Det er indrettet med en bruseniche bagerst i rummet, hvor der også er vindue, og under håndvasken er der praktiske skuffer og skabe.Ejendommens udeareal deles med husets beboere, og ved et bord- og bænkesæt er der lagt op til en kop kaffe i hyggeligt selskab.Er dette jeres fremtidige bolig? Så kontakt os for en fremvisning….