Haredalen 8, 3220 Tisvildeleje

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet idyl i Lundene

Åbent hus med tilmeldingskrav 19/3 – klik på billede –

Højt beliggende på en 4.880 m² stor og kuperet naturgrund i Lundene – lige her finder du dette æstetiske og smukke stråtækkede sommerhus. Sommerhuset er beliggende i bunden af en blind vej, så her er du helt privat. Fra grunden er der direkte adgang til Pyramidestien og derfor har du kun 500 meter til det naturskønne Tisvilde Hegn.

Det arkitekttegnede sommerhus er oprindeligt opført i 1956 – siden har arkitekter tegnet tilbygninger, så der nu er i alt 172 boligkvadratmeter i en meget smuk helhed. Du bliver budt velkommen i en rummelig og lys entré. Herfra har du adgang til et bryggers, to store soveværelser og et pænt badeværelse med bruseniche. Endvidere finder du et stort alrum, som rummer et funktionelt køkken i forbindelse med spiseafdeling. Herfra er der den mest fantastiske udsigt ned over den kuperede grund, hvor fyrretræernes stammer står som smukke skulpturer ude i horisonten og skinner gyldent når solen fanger stammen. Fra alrummet kommer du til opholdsstuen, som har udgang til den delvis overdækkede terrasse. Opholdsstuen er indrettet med fokus på det optimale lysindfald fra det store vinduesparti ud mod terrassen og fra gavlvinduet, så du også fra stuen kan nyde de maleriske fyrretræer. Stor tv-stue / bibliotek, som også kan blive et skønt, stort forældresoveværelse. Stort værelse og stort badeværelse med bruseniche og udgang til haven. Sommerhuset opvarmes med luft til vand varmepumpesystem, så her kan du være hele året rundt.

På grunden finder du desuden et flot stråtækket udhus med indlagt strøm. Udhuset fremstår særdeles velholdt både ud- og indvendigt. Stor garage med plads til to biler samt et integreret og velisoleret værksted.

En rigtig troldeskov, Sjællands største statsejede hede, en gammel slotsruin og en forsvunden landsby dybt inde i skoven. Det er bare nogle af de spændende kulturskatte og naturperler, som Tisvilde Hegn byder på.

Nyder du at gå på svampejagt, så er Tisvilde Hegn et oplagt sted at lede. Her finder du Kantareller, Tragtkantareller, Brungul rørhat, Brunstokket rørhat, Gran-mælkehat og Karl Johan-rørhat. Du kan løbe orientering i skoven eller teste dit kondital på en af landets bedste MTB-ruter. Sporet er ca. 27 km langt og består af to sløjfer. Du kan se på fugle eller følge stien og tage en dukkert i havet.

Tisvildeleje by byder på liv og charme med bager, købmand, restauranter, caféer, tøjforretninger og biograf. De idylliske huse langs Hovedgaden giver en skøn stemning når du går ned gennem byen og mærker byens puls.

Nysgerrig? Så ring til Andreas på 48 70 84 12….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Haredalen 8 , 3220 Tisvildeleje12.500.000 kr.69.774 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.036 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 172 ㎡Grund: 4880 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1956

Haredalen 8, 3220 Tisvildeleje

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En skønhedsplet på Nordkysten …

I Tisvilde er der plads til alt, måske netop derfor er sommerhusbyen deroppe på Nordkysten så attraktiv. Naturen er stor og særegen, bare gå en tur i Troldeskoven og Tisvilde Hegn og se. Stranden er kilometerlang, byen er en by med højde og fart, her er sjove loppemarkeder, biograf og togstation, økologisk slagter, berømte badehoteller, caféer og gode restauranter. Men på sommerhusmatriklerne på de gamle kornmarker og i skovens lysninger er her fred og ro, og det er bestemt en god grund til at tage i sommerhus. Sommerhuset på Haredalen ligger på en 4.880 m2 stor lysning i noget af den smukkeste natur, skovene i Tisvilde kan byde på. Formentlig den smukkeste grund i Tisvilde. Grundene her i kvarteret er store, og de må ikke udstykkes. Det er bygget i 1956 og renoveret i 2003. Med anneks og 172 m2 åbent til kip er det et stort og rummeligt sommerhus med plads til familien med børn og venner på besøg. Stråtaget er bare smukt, og naturligt er det, som det blander sig med skovbund og skovens træer. Det ligger højt i terrænet på en kuperet naturgrund. Ikke meget havearbejde her, og det er jo også en god grund til at tage i sommerhus. Her er rådyr, råbukke og ræve, for skoven har altid været deres. Tisvilde er en skønhedsplet på Nordkysten med smukke, gamle sommerhuse. Tisvilde Hegn med de gamle træer løber ingen steder, troldene i Troldeskoven er her hele året, det samme er sandet på stranden og molen i vandet. Nogle af de bedste strande på Sjælland ligger her på kysten, brede og børnevenlige er de. Det er altid nemt at finde sit eget lille sted i klitterne.Musikfestivallen i Lejet er populær. Bare rolig, lyden bliver nede i Lejet. Det samme gør det årlige kildemarked med kunsthåndværk, underholdning, mad og drikke. Og så er her nænsomt restaurerede badehoteller, for når dagen er omme, så er det, hvad Tisvilde er: en badeby med det smukkeste lys på Nordkysten….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Haredalen 8, 3220 Tisvildeleje20.000.000 kr.114.778 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.356 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 172 ㎡Grund: 4880 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1956