Beskrivelse
Skøn bolig på fredelig villavej, til den store familie.
Vi har nu fornøjelsen at udbyde Haremosen 10 til salg. Ejendommen ligger et øjebliks gang fra Hareskoven, hvor der er masser af muligheder for at motionere eller blot hygge sig i den skønne natur. Fra Hareskov er der ikke langt til Bagsværd og Lyngby Sø, skøn til gåture og løbeture, mens du nyder naturen i fulde drag.Ejendommen består i stueplan af en stor entré, en stor dagligstue på den ene side af entréen og en spisestue på den anden side. Spisestuen kunne laves om til et værelse, om ønsket. Fra den store dagligstue er der adgang til en brugbar udestue, der med lidt arbejde kunne forvandles til orangerie eller blot et fint rum at nyde årstiderne i. En lille fordelingsgang giver adgang til et fint badeværelse, et soveværelse i god størrelse, et nyere og stort praktisk køkken samt bryggers/vaskerum for enden af dette. Fra den store entré kommer vi ad vindeltrappen til 1. salen, som består af 3 gode soveværelser, hvor det ene er næsten 20 kvm med tilhørende walk-in rum samt en stor stue/soveværelse, som kan deles op i to værelser, så man har 4 værelser på 1. salen. Derudover er der på 1. salen toilet og skunkrum.Adressen byder på skøn natur lige i nærheden. Om det er enten gåture, løbeture eller cykelture. Hareskoven har fine stier og cykelspor, der fx går til Bagsværd Sø og Furesøen eller i retning af f.eks. bryggeri Skovlyst. Rema 1000 er blot en kort tur herfra, og der er ikke meget længere til Bagsværd Centrum for dagligdagens indkøb. Følger du Bagsværd Sø over Nybrovej og derefter Lyngby Sø, ender du i Lyngby Centrum med Storcenter og en lang række specialbutikker og caféer mv. Offentlig transport ligger tæt på med S-tog station og hurtigbusser.Gå ikke glip af denne fine familievenlige ejendom! Interesseret? Book en fremvisning allerede i dag hos Nybolig Bagsværd….