Beskrivelse
Højt beliggende i starten af Harerenden – 10 minutter til byen, 3 minutter til vandet
Her er vi lige i nærheden af Lønstrup på Nordjyllands vestkyst, omkring 15 km vest for Hjørring. Ved Hjørring passerer E39, og når man først kommer på den, er der under 2 timer til Aarhus. Lønstrup har supermarked, surdejsbager, caféer, restauranter, brugskunst, tøjbutikker, kunstnere og kunsthåndværkere. Flere steder kan man se til, mens der arbejdes i værkstedet, især hvis man kommer udenfor højsæsonen, hvor der ikke er helt så mange gæster.Oplevelserne i området er mange: Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium er naturlige udflugtsmål for familien; Vandreture i Tornby Klitplantage eller ved Rubjerg Knude Fyr tiltrækker rigtig mange mennesker; Family Farm nær Vittrup tiltrækker især familier med småbørn, Tornby gamle Købmandsgård tiltrækker bedsteforældre med børnebørn, bl.a. med lejetøj fra da farfar var dreng; Hirtshals Museum tiltrækker måske snapseentusiaster – husk en flaske Brøndums Snaps, så går du fra museet med en “Bjæsk”. Ja, mulighederne er mange og forskelligartede, så der er virkelig nok til mange ferier.Vi befinder os i det unikke område nord for Lønstrup, der hedder Harerenden. Det er ret unikt, idet der i 1980-erne var fremsynede folk, der ikke ville have området ødelagt af store sommerhuse, men bevare karakteren med et naturligt landskab og mange små sommerhuse. Det endte med, at der blev dannet et I/S, som i dag har 240 ejere, med hver deres ideelle anpart af jorden, hvorpå der må ligge et hus på op til 100 kvadratmeter inkl. carport og overdækket terrasse. Der er fælles vandforsyning med næsten frit forbrug, fælles vejlaug, fælles kystsikring, fælles ejendomsskatter (lavere, end hvis hver ejendom blev beskattet hver for sig) og fælles købmand, der har åbent hele sommeren. Det er faktisk ISet, der ejer købmandsbutikken. Der kan læses meget mere om Harerenden på www.harerenden.dk.Denne bolig ligger på sin egen matrikel, men hører alligevel med til ISet.Det 75 kvadratmeter store Lønstrup-hus har 2 store terrasser, den ene med sol fra tidlig morgen og til langt op ad dagen, den anden med aftensol direkte mod nordvest og sommerens solnedgange. Næsten det allerbedste er, at der kun er 2 minutter fra man har taget beslutningen og til man kan gå i vandet – den bedste strand er lige ned ad vejen før købmanden og så lidt til venstre. Strandstien benyttes af hele området og er den mest direkte adgang til f.eks. Skallerup Seaside Resort – men også til solnedgangspladsen ved redningsstationen i Lønstrup.Det lysegrå træhus er i kraftigt 1-på-2 træværk med hvide stafferinger og hvide vinduer og døre. Taget er et listepaptag, som faktisk er et af de mest solide tage, der kan fås. Køkkenet har direkte udgang til begge terrasser og der er næsten lige så god udsigt fra køkkenvinduet, som fra terrassen. Stuen er sænket et par trin fra køkkenet og har virkelig også dejlig udsigt. Dertil kommer et badeværelse med brus, toilet og adgang til sauna, og tre soverum. I hver ende af huset er der desuden hemse med plads til leg og ophold for børn og med godt lys, da der er lofter til kip og glasparti i begge gavle.Huset udlejes ikke, men ville ved fuld dispositionsret for et udlejningsbureau have et indtjeningspotentiale i størrelsesordenen 100-120.000. Medfølger ikke: Billede over reol, billede ved spisebord, Pantella lampe….