Haresvinget 8, 8850 Bjerringbro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderne villa med plads til familielivet i Bjerringbro

I et stille blindt vænge uden gennemgående trafik ligger denne stilrene villa, der er opført i 2008 i et velindrettet og familievenligt plan sammen med en en 46 kvm stor integreret garage med værksted/kontor og 2 el-porte, alt sammen beliggende på en grund, der støder op til et bælte af høje træer, hvilket giver en hyggelig stemning. Den flotte villa er opført i gedigne materialer med en lav vedligeholdelsesgrad. Den ligger godt placeret på den stille vej med kort afstand til en stor god legeplads/boldbane og med sikker skolevej til skolen og gymnasiet. Man bor her tæt på skovområder og Gudenåen, så her er mange gode ruter til gå-, løbe- og cykelture, og samtidig er der gode faciliteter, hvis man har maritime interesser. Boligen fremstår lys og imødekommende med en god indretning, der passer helt perfekt til familien eller seniorerne, der gerne vil have ekstra værelser. Det helt centrale samlingspunkt er det åbne rum, hvor lofterne går i kip. Her er et flot køkken, der på elegant vis er integreret i det store rum, hvor også der er spisestue og sofakrog. I løbet af de varme måneder kan man åbne op ud til en sydvendt fliseterrasse, hvor der er opført en lille læmur. Beboelsen rummer videre, på den ene side af det store rum, en afdeling med en gang med badeværelse og to børneværelser samt et kontor/værelse og til den anden side en skøn forældreafdeling. Her er et lyst soveværelse med walk-through closet og eget badeværelse med dobbelt bruseniche og badekar. Indgangspartiet består af et stort flisebelagt og praktisk bryggers med masser af plads, skabe og vaskefaciliteter. Herfra er videre udgang til den store garage og værkstedet. Ude venter en have, der ligesom boligen, er let at vedligeholde. Den består primært af områder med flisebelægning og græsplæne omkranset af hæk. Det er en have, der både kan rumme leg og boldspil samt afslapning på terrassen med udsigt til de høje træer.Søger I en rummelig og velbeliggende bolig, der både har naturen og byens puls tæt på, så tag kontakt til os for yderligere oplysninger og evt. en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Haresvinget 8, 8850 Bjerringbro2.895.000 kr.13.005 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.649 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 195 ㎡Grund: 922 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2008