Harresbæk 42, 6470 Sydals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og charmerende sommerhus i 1.række med panoramaudsigt til skov og bølgebrus

På Sydals vanker der feriestemning nær vandkanten året rundt, når I nu får mulighed for at overtage dette charmerende fritidshus, der emmer af idyl. Ja, vandet er i fokus på Harresbæk 42, og placeringen i første parket til Lillebælts skummende bølgebrus må siges at være det, der sætter prikken over iet.Harresbæk ligger som et lille, lukket vænge i det trygge sommerhusområde, og denne ejendom har en af de bedste placeringer – her befinder I jer nemlig i den blinde ende af vejen, og det er tilmed den ende, der ligger tættest på vandet. Fra matriklen er der faktisk kun 75 meter til vandet, og jeres ferier og forlængede weekender kommer kort fortalt til at udspille sig i sublime rammer.Fritidshuset er bygget i 1990, tilbygget i 2006, og det emmer af klassisk sommerhusstemning med sin antracitmalede træfacade og de hvide karme om vinduerne. Hoveddøren byder indenfor til 84 kvadratmeter fordelt over en god planløsning, og der venter jer mange attraktive detaljer såsom loft til kip og panoramaudsigt mod Lillebælt. Du får lys og udsigt ad libitum i det store opholdsrum, og rumfølelsen er noget helt særligt takket være loft til kip-konstruktionen – køkkenet ligger tilmed i åben forbindelse og er opført i et tidløst design med mulighed for alt i hårde hvidevarer. Planløsningen sørger ligeledes for hele tre værelser med skabsplads, og huset afrundes med et stort badeværelse, der har spa og sauna. Indretningen er tilmed lys og hyggelig, og I får jer virkelig et dejligt fristed, hvor I kan komme helt ned i gear og bare nyde tilværelsen.Huset ligger på en 992 kvadratmeter stor grund, og her vil du og din familie elske at tilbringe sommerens solskinsdage under åben himmel. Det store græsareal giver plads til alt lige fra vandkamp til boldspil, og de mange hyggekroge giver selvfølgelig også mulighed for afslapning i allerbedste forstand – bedst af alt er uden tvivl den store træterrasse, der tilgås fra stuen. Den vender selvfølgelig godt i forhold til solen, og herude falder man helt naturligt i svime over den smukke havudsigt.Huset ligger godt placeret i det attraktive sommerhusområde ved Mommark Strand. Side om side med stranden ligger også havnen, hvor man kan nyde en is fra kiosken eller en frokost ved restauranten. Vi kunne fortsætte i en evighed, men vil du ikke hellere tage familien under armen og opleve det hele med egne øjne på en fremvisning?Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Harresbæk 42 , 6470 Sydals2.199.000 kr.25.932 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.810 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 84 ㎡Grund: 992 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1990