Harths Alle 13, 6000 Kolding

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SMUK & IMPONERENDE HERSKABSVILLA I ÅLYKKEKVARTERET

VELKOMMEN

I et af Koldings mest eftertragtede kvarterer ligger denne imponerende smukke, røde herskabelige villa på 335 etagemeter fra 1954. Hvor smukke originale detaljer nænsomt og med respekt for villaens historie smelter sammen med moderniseret komfort. Villaen har en helt forrygende langstrakt udsigt over naturområdet i horisonten. Med sit særegne, arkitektoniske udtryk, et væld af klassiske og charmerende detaljer samt den betagende udsigt præsenterer stedet sig som en eksklusiv bolig, der med sine moderne faciliteter og raffinerede komfortløsninger passer perfekt til børnefamilien.

Den højt hævede placering i terrænet giver en skøn perspektivfornemmelse, når blikket glider fra de grønne trækroner mod og Ådalens særlige kendetegn. Til ejendommen hører en fin garage og en have med rige muligheder for både at underholde gæster på terrasserne, nyde sommeraftener i gårdhavemiljøet samt til børnenes lege i havernes kroge.
Boligen byder på en stueetage med skønt spisekøkken, herudover to meget store stuer med henholdsvis det originale plankegulv og Dinesen Classic planker. Særligt kan man bemærke den skønne lounge i stuen, hvor man kan sidde og nyde udsigten over Ådalen, mens man mærker varmen og hyggen fra pejsen. Stueetagen fuldendes af en præsentabel hall med originalt indbygget entre møblement med messing greb samt med en flot, svunget trappe til førstesalens tre værelser og lækre badeværelse samt nederste etage med endnu 3 gode værelser, et badeværelse samt vaskerum. Bemærk de charmerende støbejernsradiatorer og natur stens vindueskarme.

Hele boligen er moderniseret i 2014 og 2017. Alt er valgt fra øverste hylde med sans for at holde den røde tråd og husets æstetik. Taget er ligesom vinduerne udskiftet i forbindelse med renoveringen.
Beliggenhedens kvaliteter rækker imidlertid langt længere end til det rent visuelle, for også hvad angår det praktiske, er man bekvemt placeret. Her er man i kort gåafstand til skov og naturområder, og den fredelige atmosfære til trods er der blot fem minutters gang til byens kulturelle og kulinariske miljø i og omkring gågaden. Her er et bredt udvalg af specialbutikker, caféer og spisesteder. Ligeledes har man skole, pasningstilbud og fødevareforretninger i lokalområdet – inden for en radius af omtrent en kilometer eller mindre. Selvom centrum blot er et stenkast væk, betyder den eksklusive beliggenhed, at der stort set ingen trafikstøj er.

LEVERUMMENE
Velkommen indenfor i denne villas store hall, der giver et imponerende indtryk af boligens minimalistiske stil kombineret med de charmerende detaljer. I hall´en er der specialfremstillet sidde og opbevarings element fra 1954 i perfekt stand. Fra hall´en er der adgang til alle husets leverum på denne etage. Husets leverum er et naturligt samlingspunkt og består foruden spisekøkkenet, af to stuer forbundet af en gang med klassiske indbyggede skabe matchende samme elegante stil som andre af husets detaljer. Særligt er det svært ikke at begejstres over de skønne siddearrangementer badet i lys fra døre og vinduer med udsigt til fredet område med fugle.
Det hyggelige køkken med spisepladsen i den charmerende karnap danner rammen om hverdagens måltider. Naturligt samles man om det store bord i stuen til alle familiens større måltider og højtider. Til gæster findes det skønne badeværelse på stueplan. Det fremstår som et ekstremt velholdt originalt badeværelse med de smukkeste blå klinker, sort terrazzo og originalt vindue med slebent mønster. Hertil er der installeret nyt ilfö element og toilet.

VÆRELSERNE
Værelserne fordeler sig med tre værelser på førstesalen med loft til kip og originale synlige bjælker. Først et stort forældresoveværelse med masser af lys, charme og den skønneste udsigt. Derudover rummer førstesalen to gode børneværelser. I forbindelse med de tre soveværelser er der et lækkert badeværelse, hvor der er god plads i bruseren og varme i gulvet. På førstesalen er der også en repos med plads til skrivebord og leg.
I underetagen finder man tre dejlige opholdsrum med højt til loftet, som sælger har brugt til overnattende gæster. Der er ligeledes adgang til et stort badeværelse med rummelig bruser. Herudover byder nederste etage på et skønt lille barområde med træpaneler. Bemærk den originale mini mosaik der gør gang miljøet i nederste etage til en skøn oplevelse.

UDERUM
Villaen ligger på en 682 kvadratmeter stor grund, og da terrassen går hele vejen rundt om huset, kan der altid findes sol og læ. Haven er indrettet af en havearkitekt, og er indrettet således, at den er nem at holde, men også at der konstant er noget i blomst. I haven er der plads nok til, at der kan spilles bold og leges.

FACILITETER
Til villaen hører der spisekammer, værksted, tørrerum og vaskerum med plads til at man både kan vaske og folde tøj såvel som teknikrum. Herudover en dejlig garage.

Huset charme skal opleves! Dette er en unik chance for at bo privat og ugeneret på en af Koldings mest eftertragtede adresser – Ålykkekvarteret, med udsigt til naturen og området i Ådalen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Harths Alle 13 , 6000 Kolding6.495.000 kr.25.297 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.307 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 205 ㎡Grund: 682 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1954