Beskrivelse
Hyggeligt, lille feriehus i Hasle Hytteby – med gode faciliteter og tæt på skov og strand!
Feriehuset er beliggende i Hasle Hytteby og er på 12 m². Hasle Hytteby ligger tæt på Hasle Lystskov, i udkanten af Hasle by. Så se frem til den smukke natur, som venter på dig og din familie lige ude foran døren.
Hasle by er en by i god udvikling og er de seneste år blevet meget populært blandt turisterne. Byen indeholder bl.a. gode indkøbsmuligheder, caféer, restauranter samt et dejligt havnemiljø med lystbåd marina & det populære havnebad med tilhørende sauna.
Dejlig badestrand findes ca. 500 meter fra feriehuset.
I ferieparken er der adgang til swimmingpool, børnebassin, legeplads, hoppepude samt fodbold-, basket- og beachvolleybane.
Feriehuset fremtræder pænt med træfacade, hvide thermodøre fra 2020 samt stålpladetag. Denne hytte ligger i forreste række – tættest på fællesbygningen, hvor der er nem adgang til køkken, toilet og badefaciliteter m.m.
Som ejer af et feriehus i Hasle Hytteby ejer I samtidig en del af den nærliggende centerbygning, hvor der findes stort fælleskøkken, baderum, toiletter og to hyggelige opholdsrum m.m.
I den ene ende af feriehytten er der et folde-ud-spisebord til 4 personer, samt dør med udgang til bagsiden af Hytten.
Feriehuset indeholder:
* 4 sovepladser
* Trinette køkken med håndvask, kogeplade samt køleskab.
Diverse oplysninger:
* Feriehuset er udlejet for 30.000 kr. inkl. ejerspærring, via Team Bornholm, hvor hytten er i den bedste kategori GRØN.
* Der er indgået aftale for 2024
* Ingen udlejningspligt.
Du kan se mere om Hasle Hytteby på TeamBornholms hjemmeside: www.teambornholm.dk/haslehytteby
Et virkelig hyggeligt feriehus beliggende tæt til skov, by og dejlig badestrand!…