Beskrivelse
Velindrettet gulstensvilla i Aarhus V
På Hasle Ringvej 27 i Aarhus V ligger denne fine og nydelige etplansvilla med en attraktiv indretning med plads til familien. I kan se frem til fire værelser og en stor stue, mens I ude har en solrig og vedligeholdelseslet have.I bosætter jer ganske fordelagtigt i byen, og inden for en radius af bare 750 meter finder I vej til både skole, pasningstilbud og indkøb. Således går dagligdagen let op i en højere enhed, ligesom I er placeret nær udmærkede idrætsfaciliteter og offentlig transport. Det tager desuden ikke mere end omtrent et kvarter at cykle til bymidten.Allerede udefra fremstår villaen med et pænt udtryk. Den gule facade ledsages af et mørkt tag og hvidrammede vinduer, og som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på 125 kvadratmeter, der indledes af en fin entré, som tillige fungerer som fordelingsgang mellem de fleste af husets rum og værelser. Netop de fire værelser nås herfra, og det samme gælder for badeværelset og toilettet. Køkkenet er gjort i et klassisk design, og i kraft af rummets størrelse er der videre en spiseplads. I forlængelse af køkkenet har I et praktisk bryggers. Endelig er der stuen og den anseelige udestue. Begge steder opleves et rigt lysindfald, som bidrager til den behagelige atmosfære.Rundt om villaen tilgodeses I af en have, der nærmest ingen pasning kræver. Her er en solrig fliseterrasse, et mindre græsstykke og en garage.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….