Hasselhaven 64, 8520 Lystrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn, velholdt kvalitetsvilla med meget attraktiv og børnevenlig beliggenhed

Denne smukke kvalitetsvilla er beliggende for enden af lukket vej i et attraktivt kvarter. Boligen fremstår indflytningsklar i pæn vedligeholdelsesstand både udvendigt og indvendigt, og området er oplagt til børnefamilien. Som prikken over iet har I en hyggelig have med flere frugttræer, lækre bærbuske, tre gode terrasser og flot græsplæne. Huset er oprindeligt fra 1976, og i 2002 kom der en stilfuld tilbygning på huset. Indretningen er med et stort og indbydende indgangsparti, to stuer i åben forbindelse – her er masser af luft og lys.Forældreafdeling med soveværelse og badeværelse. Fantastisk køkken-/alrum og stort bryggers med masser af skuffeplads og gode hårde hvidevarer. Køkken fra 2009. Værelsesafdeling med tre gode, store værelser og badeværelse med badekar. Der er en god rød tråd af kvalitetsmaterialer i hele huset med granit, asketræ, Vola armatur i køkkenet og ved badeværelsesvaskene. Ligeledes er der gulvvarme i entre, køkken, stuer og på begge badeværelser. I kan glæde jer til nærheden til skøn natur, skole, dagtilbud, indkøbsmuligheder og offentlig transport, som alt sammen ligger inden for en radius af under én kilometer. Indenfor samme afstand er der også rig mulighed for at sende børnene til både gymnastik, basket, håndbold, fodbold og i svømmehallen. Alt sammen kan nåes via de trygge stisystemer, der med de to tuneller under Sønderskovvej sørger for en sikker færden til hverdagens faciliteter. Kontakt Nybolig for en fremvisning!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hasselhaven 64 , 8520 Lystrup4.595.000 kr.23.716 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.400 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 185 ㎡Grund: 830 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1976Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-03 check den her

Hasselhaven 64, 8520 Lystrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og velholdt familievilla på dejlig beliggenhed

Velkommen til Hasselhaven 64, som ligger for enden af en velfungerende stikvej omgivet af skønne, grønne områder og stisystemer til alle hverdagens fornødenheder. Dertil er huset velkomponeret med fire værelser, to badeværelser, et stort opholdsmiljø og et bryggers.I bosætter jer tæt på børneinstitutioner, skoler, indkøb, fodboldbaner, idrætshal og adskillige legepladser, der alt sammen nås via veletablerede stisystemer. Derudover er nærområdet spækket med grønne områder og en miniskov. Her finder alle familiens medlemmer sig godt til rette.Indendøre venter et veldisponeret hjem, hvor gennemgående materialer i ask og granit falder i øjnene. I kan med fordel starte rundturen i den indbydende tilbygning, som består af en entré og en rummelig stue. Her vil I unægteligt bemærke loftet, som er ført til kip, samt det imponerende lysindfald gennem de elegante vinduer med energiruder i alu. Her er plads til de bløde møbler samt langbordet. Bag halvmuren er der mulighed for at trække sig tilbage til den oplagte fjernsynsstue. Køkken-alrummet præsenterer sig i et tidløst design med kvalitetshvidevarer. Både fra alrum og stue er der dobbeltdør ud til hver sin terrasse. Videre finder I to separate værelsesafdelinger, hvoraf forældreafsnittet består af et soveværelse med eget badeværelse. Dertil ligger i modsatte ende af huset tre rummelige værelser med indbyggede skabe. Den ene værelse med dør ud til haven. Desuden et funktionelt multirum samt endnu et badeværelse. Slutteligt er der et stort, praktisk og veludstyret bryggers.Ude venter en arkitekttegnet have med afgrænsede bede indeholdende skønne prydplanter. Derudover er der diverse frugttræer og bærbuske. Udendørs spots og havelamper lyser smukt og funktionelt hus, indgange og have op, og I vil utvivlsomt søge ud på én af de tre velplacerede terrasser i de varme sommermåneder. Endelig har I en fuldmuret garage med ny, elektrisk port og adskilt skur med god opbevaringsplads til cykler samt hyldeplads. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hasselhaven 64 , 8520 Lystrup5.395.000 kr.27.845 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.623 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 185 ㎡Grund: 830 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1976