Beskrivelse
Charmerende sommerhus på 67 m2 (samlet) med stor terrasse ved Dyngby Strand
Fritidshuset rummer samlet 67 m2 incl. indgangsparti med bryggersfunktion (reg. udhus), anneks (reg. udhus) og nyt større skur. Glæd jer til at se dette yderst charmerende fritidshus, der er velholdt og løbende moderniseret.Det fordeler sig over to værelser, et badeværelse samt et opholdsmiljø med køkken og~stue ud i ét, foruden et anneks. Udelivet får også optimale betingelser på den~store, solvendte, nyere terrasse samt i den skønne, ugenerte have med frugttræer og bærbuske.Velkommen til.Sommerhuset er placeret i et roligt område med marker og minimal trafik for enden af en lukket vej. Det ligger nær plantagen og støder op til badestien mod den familievenlige badestrand. Ved stranden, som I kan gå til på få minutter, kan I bruge timevispå forfriskende havdyp, sandslotte og afslapning med en god bog. Når I skal proviantere, finder I indkøbsmuligheder i Odder, omkring otte kilometer væk.Tilbage på matriklen præsenterer ejendommen fra 1962 sig i ægte sommerhusstil med sort træfacade, sort tag og hvide vinduesrammer. Der er også et anneks med gode anvendelsesmuligheder. Den lukkede have byder på masser af frugttræer ogbærbuske, såsom æbler, blommer, kirsebær, hindbær, solbær og skovjordbær, som bliver et hit i sommerhalvåret. Den store træterrasse bliver et yndet spot for udendørsophold, da I både oplever læ her og sol hele dagen.Indenfor er der skabt fine rammer om madlavningen i det tosidede køkken, og videre åbner opholdsmiljøet sig, der indrettes med et spisebord og en sofakrog. Her strømmer lyset ind via flere vinduespartier og døre til terrassen. Dernæst har I to værelser samt et badeværelse med brus, og I bliver også glade for den rummelige entré med plads til en vaskemaskine samt ekstra køleskab.Alt i alt et herligt sommerhus med en fantastisk terrasse ikke langt fra stranden….