Beskrivelse
Få udbetalingen af sælger – eller brug pengene til modernisering.
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/7 – klik på billede –
I det attraktive kvarter på Hasselvej i Tistrup udbydes nu en dejlig villa med plads til hele familien.
Boligen ligger på en stille og lukket villavej, hvor alt aktivitet i området, kan nås via et veludviklet stisystem til fods eller på cykel. Skole, børnehave og vuggestue er kun 5 min. på gåben, så der er ingen undskyldninger for at komme for sent til skole.
Den velindrettede villa rummer et godt bryggers, køkkenalrum med brændeovn og udgang til en hyggelig udestue. Stuen er delt således, at der er et ekstra værelse, men skillevæggen kan nemt tages ned igen så stuen får den oprindelige størrelse. Desuden byder stueplan på et flot badeværelse, to værelser samt entre. Førstesalen indeholder endnu et badeværelse samt hele 4 værelser! Ikke nok med det, du har muligheden for at indrette anden salen til lige det du går og drømmer om. Gennem et lille opbevaringsrum gemmer der sig en trappe til husets anden sal, hvor der er isoleret og kan indrettes til alt lige fra et herreværelse til opbevaring af samleobjekter mv.
Haven ligger sydvendt med en hyggelig terrasse og er generelt meget ugeneret. Sælger har bygget et ekstra skur til haves redskaber, så garagen kan udnyttes til fulde – måske kan din indre handyman blive slubbet løs lige her?
Tistrup er en driftig by med flere store virksomheder, et stærkt foreningsliv og hyggeligt børneliv. De yngste kan blive passet i Børnehaven Møllehuset, der er en integrereret daginstitution, mens de lidt ældre børn kan gå i skole fra 0. til 9. klasse på Tistrup Skole. Fra Tistrup er der gode pendlermuligheder – enten i bil eller fra byens station, der ligger på jernbanestrækningen Esbjerg-Struer. En strækning, der forbinder de største vestjyske byer.
Kommer du vejen forbi, skal du ikke snyde dig for en lille gåtur ned gennem ”Tistrup Anlæg”. Her finder du legeplads, stier rundt i skoven samt madpakkehuse ud til den flotte sø.
Vi glæder os til at møde dig på Hasselvej 2….