Beskrivelse
Villa med muligheder i hyggelige Frederiks
Frederiks er en rigtig dejlig by med både indkøbsmulighed, take-away muligheder, bager samt skole til og med 9. klasse. I byen er der ligeledes en sportshal samt et godt og velfungerende foreningsliv, så flytter man til Frederiks, så vil man have gode muligheder for at falde til i den hyggelige by.Villaen vi her skal se på er en ældre villa, der er opført i 1955 i et plan med et boligareal på 122 kvm. Hertil kommer dog en stor garage med mange ekstra kvadratmeter, der kan anvendes til lige nøjagtigt det, som I drømmer om at få plads til. Derudover får man også her en stor grund, der er på hele 1.998 kvadratmeter. Der er ikke foretaget renovering eller istandsættelse de senere år, men i 2002 blev der lagt et nyt eternittag på garagen, hvilket har givet et harmonisk ydre.Man får adgang til boligen via en entré, der har en god størrelse med opbevaringsplads. Herfra er der ligeledes udgang til et badeværelse og indgang til et køkken, der har en god størrelse og et fint lysindfald samt plads til en lille spisekrog. Fra køkkenet er der videre indgang til en rummelig stue med et pænt trægulv og videre udgang til en udestue, der er i en pæn stand og meget rummelig og anvendelig, så her er også ekstra kvadratmeter.Fra stuen er der videre indgang til et godt soveværelse med skabe samt endnu et værelse, der er lidt mindre, og hvorfra der er udgang til den rummelige garage, der gemmer på mange anvendelsesmuligheder. Som den er indrettet i dag er der et grovkøkken, et stort værksted og garage samt en afdeling med 2 disponible rum og et toilet. Fra denne del af boligen er der ligeledes udgang til en større terrasse.Villaen ligger tilbagetrukket fra vejen på en blind grusvej, hvoraf man ejer en del, der er med i grundarealet på 1.998. Derudover medfølger der en stor indhegnet have, så her er gode muligheder for fysisk udfoldelse og derudover er det et rigtig hyggeligt område, hvor man kan være tryg ved at lade børn og dyr færdes.Vil I se og høre mere om denne bolig så tag kontakt til os allerede i dag….