Beskrivelse
Eksklusiv, treværelses lejlighed på 114 m2 i The Residence i Hasseris
Stilrene kvalitetsmaterialer, store, lyse rum og en solrig altan er blot få af højdepunkterne i denne luksuriøse lejlighed, som ligger i det imponerende byggeri kaldet The Residence. Her får I en attraktiv beliggenhed i det skønne Hasseris nær byens herligheder og hverdagens behov. Boligen rummer hele 114 m2 fordelt over et dejligt opholdsmiljø med stue og et stort køkken-alrum samt to værelser og et badeværelse.Fra jeres kommende hjem er der kort gå-afstand til Mølleparken, Aalborg Zoo, Kunsten og Aalborg tårnet. På cykel når I hurtigt indkøb og Aalborg Vestby Station, og samme transportmiddel bringer jer nemt til de mange fristelser i Aalborg centrum. Her kan I shoppe i de hyggelige gågader, slå jer ned på én af de mange hyggelige caféer eller tage en tur ned til det rekreative havnemiljø.Lejligheden befinder sig på anden sal i den prægtige ejendom, hvor elevatoren let fører jer op til hoveddøren. Der er tilmed gode parkeringsmuligheder. Indenfor kan I se frem til en gennemført stil med ensartede materialer overalt i hjemmet, der dermed fremstår harmonisk og indbydende. Der er ydermere gulvvarme i samtlige rum. Rundturen begynder i det store, lyse opholdsmiljø, hvor stuen og køkken-alrummet forenes på bedste vis. Her får I frie hænder til at indrette en afslappende sofasektion, mens langbordet kan få plads ved siden af det smagfulde Svane-køkken med hvide, grebsfrie fronter. Samme type Svane-elementer går igen på de to værelser form af indbyggede skabe, og mens det største værelse egner sig glimrende til jeres soveværelse, kan det andet bruges til alt fra hjemmekontor til børneværelse. Endelig skal I se badeværelset med ovenlysvindue og smukke klinker på gulvet, som fortsætter ind i brusenichen. Herude vil I også værdsætte vaskesøjlen. Herligheden fuldendes af den lækre altan mod sydvest, hvor der er rum til havemøblerne og grillen, så sommeren kan nydes under åben himmel….