Beskrivelse
Unik luksusejendom med et væld af detaljer
Helt unik ejendom som fremstår i vanvittig flot stand og med flotte moderniseringer i bedste Bo Bedre stil. Det er nemt at blive begejstret og svært, eller rettere sagt umuligt, at finde noget at kritisere. Her er i den grad tale om en ejendom, som SKAL opleves. Ejendommen har et væld af flotte detaljer, indeholder næsten 500 etagemeter. Den fantastiske ejendom ligger på en stor parklignende grund på hele 10.184 m2. bl.a. med egen privat tennisbane.Ejendommen: Beboelsesdelen er indrettet som følger: Stor hall og flot badeværelse, som også fungerer som gæstetoilet. Stort kontor eller ekstra værelse. Husets hjerte er et kæmpestort køkken/alrum med flotte kvadratiske hvide låger i højglans hvid. Massiv bordplade som afsluttes som en fingertappet bro. Alt i hvidevarer. Stor opholdsstue med lækker blank mur i New Yorker-stil og med fjernbetjent gaspejs. Alle gulve i stueplan er med gulvvarme og med store flotte designer fliser. Fra hallen, er der via mellemgang, adgang til bryggers og hvorfra der er videre adgang til erhvervsdelen. På 1. sal findes i alt 3 store værelser med flotte plankegulve, stort luksus badeværelse med kæmpebruseniche og baderumsmøbler med mørke antracitgrå fronter samt designer sanitet. Herudover dejlig stor repos med plads til kontor eller aktivitetsrum. I forbindelse med forældresoveværelset er der et walk-in-closet samt integreret aircondition. Erhvervsdelen er i fuld boligkvalitet, fuldt isoleret og opvarmet med gulvvarme. Her er indrettet en stor dobbeltgarage, hvorfra der er adgang til et tidligere værksted, som i dag er ombygget til en selvstændig lejlighed. Denne del er oplagt som teenagerafdeling, bedsteforældreafdeling eller til at drive virksomhed fra hjemmeadressen. Her er et stort opholdsrum med køkken, plads til spiseplads og opholdsafdeling. Der er store vinduer med flot kig over haven. Herudover et stort godt rum, som kan benyttes som kontor eller værelse. Omgivelserne: Ejendommen har en flot anlagt grund, som er nem at holde og hvorfra der er udsigt til de omkringliggende marker. Fornem indkørsel med halvmur mod vejen og automatisk port. Dejligt terrasseanlæg, hyggekroge, udespa, lille sø, bede med stensætninger, højbede, solitære træer og æblelund samt din helt private tennisbane. Hele herligheden er beliggende kun ca. 10 km fra Roskilde Centrum….