Beskrivelse
Fredet ejendom i ét plan med indretning til alle aldersgrupper…
Som man kan læse i Jørn Utzons bog “Glæden ved at Bo”, har ejerne Gyda og Steen boet i denne underskønne bolig siden 1962. Det siger lige så meget om ejerne, som om boligerne i forhold til bogens titel.De populære Romerhuse, er i sandheden legendariske og selvom de blev bygget til familier, der skulle have mulighed for at bo billigt og godt, har husene vist sig at være holdbare i både materialer, lysindfald og store nok til alle aldersgrupper siden opførelsen.Dette hus ligger perfekt i forhold til solens bane og har udgang til fællesområderne. Samtidigt er Hauchsvej blind og uden gennemkørsel eller trafik. En ideel beliggenhed! Huset står karakterfyldt i original indretning med enkelte tilføjelser, mens her er indlagt en helt ny fjernvarme unit. Ejerne har igennem alle årende istandsat med respekt for Utzons grundtanker og på trods af materialernes alder, fremstår boligen faktisk til at tage i brug fra dag et…Her findes entré, badeværelse med bruseniche, det åbne køkken store serveringsluge til stuen, alrummet har loft til kip og glasfacade mod gårdhaven, her er adgang til stort værelse. Fordelingsgangen har indbyggede skabe og leder til børneværelse / kontor, samt masterbedroom. Annekset i gårdhaven er isoleret og kan benyttes til alt fra kontor til gæsteværelse, mens garagen bruges som oprindeligt tænkt. Kom og oplev en sand perle i hjertet af Helsingør. En fredet ejendom, der udstråler historisk autenticitet og giver en enestående mulighed for at bo i en tidløs, bolig, fyldt med historie og karakter.Den tilbagetrukkede beliggenhed er behagelig, men her er gåafstand til flere supermarkeder, buslinjer og en let cykeltur til Helsingør centrum, havnemiljø, kulturværft og alle dagligdagens fornødenheder.Kontakt os for mere information og planlægning af en besigtigelse af denne unikke ejendom på Hauchsvej 2, Helsingør….