Beskrivelse
Hyggeligt og overkommeligt hus i naturskønne omgivelser i Vammen
Med en god beliggenhed på en grusvej væk fra de larmende asfalterede veje og alligevel i gåafstand fra skolen ligger denne hyggelige og overkommelige villa, der er opført i 1957 i et plan på 72 kvm samt en fuld kælder med flere gode disponible rum.Vammen er en velfungerende landsby med både vuggestue, børnehave, en friskole, der ligger lidt længere oppe ad vejen, idrætsanlæg med boldbaner få minutters gang fra boligen, et fitnesscenter, et forsamlingshus og en købmand. Geografisk ligger Vammen kun ca. 15 km fra Viborg, hvortil der er cykelsti hele vejen. Der er kort til motorvejen og Randers, Bjerringbro og Hobro m.m., hvortil der også er gode busforbindelser.Området er meget naturskønt og her kan man gå ud af grusvejen ned til den skønne Sødal Skov med høje udsigtspunkter med bl.a. udsigt til Rødsø. Herudover skal vi fremhæve den smukke Tjele Langsø og Lindum Skov i det nære område, hvor der også er mange gode vandreruter m.v.Der er sket en løbende vedligeholdelse af boligen, herunder med udskiftning af kældervinduer og senest er der foretaget kloak separation og varmekilden er et træpillefyr fra 2009.Man får adgang til boligen via en entré, der er knudepunktet i boligen, hvorfra der er adgang til alle rum. Her ligger 2 værelser, et badeværelse med bruseniche, et køkken og en rummelig stue med et stort vinduer, der udover at lukke lyset inden for tillige byder på en smuk udsigt til naturen.Uderummet er anlagt, så det er let at vedligeholde. Det består primært af en græsplæne omkranset af hæk.Til boligen hører tillige en carport med et redskabsskur og en delvist overdækket terrasse, der ligger i bunden af haven, så man kan sidde i private omgivelser. Vil I se og høre mere, så tag kontakt til os….