Haulundvej 3, 6870 Ølgod

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Bynær hesteejendom

Drømmer du om at bo på landet og alligevel ganske tæt på byens faciliteter, så har du her en enestående mulighed for at erhverve dig Haulundvej 3 med en ganske særlig beliggenhed. Her er du blot 6 min. på cykel fra Torvet i Ølgod.
Ejendommen ligger i skøn natur og med ro omkring sig. Her kan du være helt dig selv. Dele af boligen er renoveret, men du har stadig muligheden for at sætte dit eget præg på ejendommen. Stueplan indeholder stort køkken/alrum med masser af plads til at samle hele familien. I åbenforbindelse med køkken/alrummet findes en god stue. Derudover et soveværelse samt et XL badeværelse, der er renoveret i 2022. Endvidere findes en praktisk viktualierum samt et depotrum.
Hele førstesalen er gennemgribende renoveret. Her er skiftet relæ og indretningen har fået et løft. Her finder du 3 værelser samt et nyt toilet. Skal man have plads til teenagerne er 1. salen helt perfekt. Den store repos kan nemt udnyttes til en ekstra stue, så der kan være plads til alle i huset.

Udover stuehuset indeholde ejendommen også en længe der i dag bruges som klinik. Her er gulvvarme overalt og klinikken er indrettet med indgang, badeværelse, 2 værelser samt et opholdsrum. Klinikken er indrettet således, at du med få tiltag kan omdanne den til en stor gildesal. Så har du plads til alle livets fester.

Mange af de store udgifter er allerede klaret, så du blot kan tage dig af indretningen. Ejendommen opvarmes med jordvarme (Vøllund). Nedsivningsanlægget er etableret i 2007 og ejendommen er koblet på Ølgod vandværk.
Udenfor er der masser af plads uanset om du er hestepige eller kvægentusiast, så er muligheden her for dyrehold. I stalden får du hele 11 bokse, vandspiltorv med varmt vand samt mulighed for løsdrift. Grunden er en perle. Arealet omkring søen giver plads til at etablere shelter og bålplads, så kan du tage på udflugt på egen grund.
Udover udsigten over marken kan der også prales af en dejlig sydvendt have med masser af plads at boltre sig på samt en god terrasse, hvor der er plads til de helt store grillfester.
Hvad er der mere at sige? – Denne ejendom er bestemt et besøg værd!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Haulundvej 3 , 6870 Ølgod2.195.000 kr.9.937 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.903 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 460 ㎡Grund: 67200 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1951