Beskrivelse
Flot og indflytningsklar ejendom!
Velkommen til Havebyen 18 med en attraktivt beliggenhed.
Det rolige og charmerende villakvarter er med ejendomme typisk fra perioden 1918 til 1925 og fra ejendommen er der alene en mindre gåtur til det grønne rekreative område ved Indrefjorden, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden. Via stisystemet er der alene 1,2 km. til den indre by med indkøbsmuligheder, café-miljø, skoler og stationen med gode transportmuligheder.
Til ejendommen hører en dejlig lukket og sydvendt have med drivhus. Haven og privatlivet kan nydes fra enten den store og delvis lukkede terrasse eller altanen fra 1. salen. Derudover en god carport og et større udhus til værksted og opbevaring.
Ejendommen har siden 2017 været igennem en gennemgribende renovering og materialevalg med respekt for ejendommens oprindelse. Moderniseringen omfatter ikke alene det visuelle som tag, køkken, bad m.m., men også forhold som kloak, EL-installationer, gulvvarme og isolering.
Indrettet med en præsentabel entré og mindre fordelingsgang. Det åbne køkken er centralt placeret i boligen, og ligger dermed i naturlig forlængelse af både spise- og dagligstuen, men også det store bryggers. Elementerne i både køkken og bryggers er med flere lækre skuffer også med indvendige skuffer, og dermed plads optimering. I både køkken, bryggers og stuerne, er der ligesom i badeværelset vandbårent gulvvarme. Derudover er badeværelset indrettet med toilet og håndvask samt god bruseniche. Endelig er der et stort soveværelse med skabsvæg, således at ejendommen også matcher de købere, der ønsker at have alle leverum i stueplan, og dermed ikke være afhængig af 1. salen, som kan fungere som fx gæsteafdeling.1. salen er indrettet med meget stor repos med loft til kip, der både kan indrettes som stue, kæmpe soveværelse eller opdeles i 2 værelser. Fra dette rum er der udgang til den sydvendte altan. Endnu et stort værelse med loft til kip.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der sammen med det høje isoleringsniveau, sikrer en meget fornuftig årlig varmeøkonomi.
En helt igennem oplagt bolig for den kvalitetsbevidste køber!…