Beskrivelse
Find hjem i Bønnerup Strand på alsidig planløsning
På toppen af Djursland i hyggelige Bønnerup Strand kan I nu blive de lykkelige ejere af en herlig bolig et stenkast fra stranden, det charmerende havnemiljø og spændende aktiviteter året rundt. Alt sammen med base på en fleksibel planløsning med plads til hele familien – velkommen indenfor! I træder indenfor i den lyse entré, der fører jer ind i fordelingsgangen med indgang til det praktiske bryggers lige frem og et dejligt køkken på højre hånd. Her får I skønne rammer for at lave hele familiens livretter ved den gode bordplads, og I kan samles ved spisebordet og dele dagens store og små oplevelser over aftensmaden. Ved siden af køkkenet træder I ind i den lyse stue, hvor der kan prioriteres plads til sofahygge og afslapning efter en lang arbejdsuge. Herfra har I udgang til den solrige træterrasse, hvor I kan rykke hyggen ud, når sommeren melder sin ankomst og nyde den skønne udsigt til havn og strand. I stueplan finder I ydermere boligens første badeværelse samt 3 af boligens gode værelser. På førstesalen finder I endnu en fleksibel etage med plads til at samles i både det rummelige the-køkken og den store stue – alt sammen med skøn udsigt til vandet og havnen. Her har I også udgang til den solrige altan, hvor I kan nyde skønne solskinstimer dagen lang! Desuden finder I hele 3 værelser mere på etagen samt et badeværelse og et gæstetoilet. Beliggenheden i herlige Bønnerup Strand skaber en følelse af ferie året rundt. Stemningen i byen er hyggelig og blusser særligt op, når sommeren melder sin ankomst, og de gode badestrande kan besøges dagligt. Med kun 500 meter til badestrand behøver I altså ikke andet end en pakket strandtaske og en cykeltur – hvad end I er til det kolde gys eller en varm stranddag midt i juli. Byen byder på både Dagli Brugsen med godt udvalg, lækker fiskebutik på den hyggelige havn samt skøn natur. Book jeres fremvisning nu!; …