Beskrivelse
Velindrettet og pænt rækkehus i populært kvarter
Fuldmuret rækkehus opført i år 2007 med lyse rødlige murstensfacader, antracitgrå træ-/aluvinduer og sort betontag. Et pænt og tidløst byggeri med minimal vedligehold. Tilhørende 28 m2 træbeklædt carport med redskabsrum, hvorfra man træder praktisk direkte indenfor i den i alt 110 m2 indflytningsklare bolig. I boligen ses vandskurede vægge, pæne klinke- og trægulve samt gennemgående hvidt inventar. Desuden er der tænkt på godt lysindfald – bl.a. fra isat glasparti over døren til badeværelset og indtil flere ovenlysvinduer i delvise lofter til kip m.m. God planløsning med rummelig entre hvor en halvmur afskærmer husets bryggersafsnit som er indrettet med vaskefaciliteter, bord med håndvask og masser af god skabsplads. 2 regulære værelser, stort soveværelse med skabe samt badeværelse med bruseniche. Åbent køkken/alrum og stue med loft til kip og udgang til flisebelagt sydvestvendt terrasse og haven. Grunden er på 335 m2 med omkransende tæt hæk. Nem have med stort set græsplæne samt flisebelagt terrasse og indkørsel.Lukket vej og på samme “strøg” som tilsvarende rækkehuse. Kvarteret er børnevenligt og f.eks. ligger et spændende rekreativt område med bl.a. populær pumptrackbane lige overfor. Desuden gåafstand til byens Kultur- og Fritidscenter, friluftsbad, skole til 9. klasse, børnehave og vuggestue m.m. Indkøb i nærliggende Rema1000 og bybus hver ½ time til Holstebros centrum. Mejrup er en attraktiv østforstad til Holstebro som er omkranset af skøn varieret natur – bl.a. Vandkraftsøen og Tvis Mølle med spændende naturcenter m.m….