Beskrivelse
Charmerende landidyl i rolige naturomgivelser ved Mariager
Hist hvor vejen slår en bugt møder I dette bindingsværkshus med det stråtækte tag i smukke naturomgivelser, der sætter scenen for jeres nye base. Her får I landidyllens charme og naturens ro i behørig afstand fra vejen med plads til al den hygge og samvær, I drømmer om. Hjertelig velkommen! Den lyse entré tager imod jer og fører jer indenfor i ejendommens hyggelige vinkelstue med plads til skønne hyggekroge. Bjælkerne og de sprossede vinduer sætter alletiders stemning for de hjemlige rammer, og de følger med jer ud i køkkenet i åben forbindelse med stuen. Her får I plads til at lave hele familiens livretter, der kan nydes ved spisebordet foran brændeovnen. Boligen byder på 2 store, veldisponerede værelser, der indbyder til alverdens indretning efter jeres hverdags behov. Hertil er der 2 badeværelser med brus i begge samt badekar i det ene, ligesom I har et anvendeligt bryggers med plads til ekstra opbevaring og vaskefaciliteter. Når sommerens fester skal holdes, kan I samle venner og familie på jeres fantastiske sydvendte terrasse og have med plads til alle. Her kan sommerens grillmåltider også nydes lidt ekstra, mens børnene leger i haven – og I kan betragte det rige dyreliv på den åbne mark, I har udsigt til fra grunden. Der er endvidere 465 m2 udbygninger samt mulighed for fibernet, der ligger klar oppe ved vejen. Skulle I til tider få nok af al den ro og fred, der er på den store naturgrund (som er uden sprøjtemidler), kan I gå, cykle eller måske tage bilen for at køre de knap 2 kilometer, der er til torvet i hyggelige Mariager. Her kan I få en lækker isvaffel eller køre videre til en frisk dukkert i fjorden med efterfølgende ophold i sauna eller spabad på havnen. I skal heller ikke snyde jer selv for de mangfoldige muligheder for naturoplevelser her i smukke Mariager. Book fremvisningen nu!; …